Hvad er en delegeret handling, og hvorfor bestemmer det, hvad jeg skal gøre?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeverordning. Det betyder, at forordningen selv fastlægger, hvad der i alt kan kan reguleres for produktpasset, men ikke for hvert produkt særskilt, hvad der præcis skal ske. Denne udfyldning pr. produktgruppe kommer i en delegeret handling: et separat lovgivningsdokument, som Europa-Kommissionen vedtager, med konkrete krav til f.eks. tekstiler, møbler eller elektronik. For en virksomhed, der fremstiller eller importerer produkter, er den delegerede handling således det dokument, hvori de egentlige forpligtelser står — ikke selve ESPR'en.

At vide, at ESPR giver bemyndigelsen, ikke kravene selv

Artikel 4 i ESPR giver Kommissionen bemyndigelse til at vedtage delegerede handlinger pr. produktgruppe eller produktkategori. ESPR beskriver således processen og grænserne for, hvornår det må ske, men fastsætter selv ingen økodesign-krav på et specifikt produkt. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder dette praktisk set, at det at læse ESPR-teksten alene ikke er tilstrækkeligt til at vide, hvad der forventes af et produkt. Den, der ønsker at vide under hvilken produktgruppe et produkt falder, søger i sidste ende den tilhørende delegerede handling, ikke kun forordningen.

Kontrollere, hvad der står i den delegerede handling for ens egen produktgruppe

Artikel 8 i ESPR beskriver, hvad en delegeret handling kan indeholde: krav til bæredygtighed, genbrug, reparation, genanvendelighed, de oplysninger, der skal stå i produktpasset, og den datavedhæftning, hvormed disse oplysninger gøres tilgængelige. Det er en bred oversigt — ikke hver delegeret handling bruger alle dele af den. For en virksomhed betyder dette, at ens egen delegerede handling skal læses for at se, hvilke af disse dele, der faktisk er udfyldt for ens egen produktgruppe, og hvilke oplysninger der præcis skal stå i passet. Det varierer pr. produktgruppe og kan ikke udledes fra ESPR-teksten selv.

Følge med i, hvornår ens egen produktgruppe er på vej

Artikel 18 i ESPR beskriver, hvordan Kommissionen prioriterer og planlægger, hvilke produktgrupper der først får en delegeret handling. Der er således en rækkefølge, og denne rækkefølge er fastlagt i arbejdsplaner, ikke i selve ESPR-teksten. For en virksomhed betyder dette, at det er hensigtsmæssigt at følge i hvilken rækkefølge produktgrupper kommer på vej, fordi så længe der endnu ikke er vedtaget en delegeret handling for en produktgruppe, gælder der heller ingen konkrete pasporverpligtelser for disse produkter.

Skelne mellem "ESPR gælder" og "der foreligger allerede en delegeret handling"

Dette er en sondring, der ofte bliver overset i praksis. ESPR som rammeverordning gælder bredt, men det betyder ikke, at der allerede foreligger konkrete forpligtelser for hvert produkt. En virksomhed, der kontrollerer, om produktpasset allerede gælder for ens egne produkter, gør klogt i specifikt at søge efter den delegerede handling for ens egen produktgruppe i stedet for at antage, at ESPR selv allerede indeholder forpligtelsen.

Hvor det går galt i praksis

En hyppigt forekommende misforståelse er, at ESPR-teksten selv allerede fortæller, hvilke oplysninger, der skal stå i passet. ESPR beskriver rammen (artikel 8), men den faktiske liste over obligatoriske oplysninger står i den delegerede handling for ens egen produktgruppe — disse to dokumenter bliver ofte forvekslet med hinanden.

En anden situation: en virksomhed går ud fra, at fordi ESPR allerede er trådt i kraft, gælder pasporverpligtelsen også allerede for ens egen produktgruppe. Uden offentliggjort delegeret handling for den pågældende produktgruppe foreligger der endnu ingen konkret forpligtelse, selvom selve rammeverordningen allerede er geldende.

En tredje situation opstår hos virksomheder med produkter i flere kategorier. For den ene del af sortimentet kan der allerede gælde en delegeret retsakt, for den anden del endnu ikke — med den følge, at der internt kører forskellige regimer parallelt uden at det er klart fastlagt. Dette spiller en stor rolle hos produkter, der falder ind under flere produktgrupper på samme tid, som det ses godt på eksemplet på en e-cykel, som kan have at gøre med flere komponenter på samme tid.

En fjerde situation: en virksomhed læser prioriteringsplanerne under artikel 18 som en hård garanti for, at en produktgruppe skal behandles på en fastsat dato, og planlægger stramt herefter. En arbejdsplan angiver en retning og en rækkefølge, men svarer ikke til den faktiske offentliggørelse af den delegerede retsakt selv — der kan opstå forskel mellem anmeldelse og endelig tekst.

En femte situation opstår hos virksomheder, som ud over ESPR også skal forholde sig til andre forordninger, såsom batteriforordningen. Uden at skelne mellem disse forordninger er det svært at se, hvilket pas der gælder for hvilken komponent — noget som oversigten over forskellen mellem batteripasportet og det digitale produktpas kommer ind på.

Hvad du kan dokumentere

• En oversigt over egne produktgrupper, med for hver gruppe angivet, om der allerede er offentliggjort en delegeret retsakt, og hvor denne findes.
• En kort notat for hver produktgruppe med status: ingen delegeret retsakt endnu, retsakt under forberedelse (konceptfase), eller retsakt vedtaget og gælder.
• En henvisning til de specifikke artikler fra egen delegeret retsakt, som fastlægger pasportindholdet, dataformidler og krav, således at dette ikke hele tiden skal slås op igen.
• En logbog, hvor der registreres, hvornår prioriteringsplanerne under artikel 18 er blevet konsulteret, og hvilke ændringer deri, der er blevet registreret for egen produktgrupper.
• En intern vejledning for den, der inden for virksomheden er ansvarlig for at følge nye delegerede retsakter, således at denne opgave ikke forbliver uformelt hos én person.