I hvilken rækkefølge får produktgrupper et obligatorisk pas?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR selv påbyder ikke endnu nogen produktgruppe et passeport. Forordningen er en rammebetegnelse: den regulerer, hvordan Europa-Kommissionen udpeger produktgrupper, på grundlag af hvilke kriterier, og i hvilken rækkefølge den prioriterer dem. Først når der for en produktgruppe er vedtaget en delegeret retsakt — som forklaret på hvad er en delegeret retsakt, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre? — opstår en konkret pligt med egen ikrafttrædelsesdato og egne krav. Den rækkefølge, som dette sker i, er således ikke vilkårlig, men følger en prioriteringslogik, som er fastsat i artikel 18 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781).

Prioritering efter miljøpåvirkning og salgsvolumen

Artikel 18 nævner kriterier, som Kommissionen anvender til at bestemme, hvilke produktgrupper der kommer først på tur: blandt andet miljøeffekten af produktgruppen, salgs- og handelsvolumenet inden for EU, og forbedringspotentialet uden at dette medfører uforholdsmæssige omkostninger. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder dette især, at den egen produktgruppe ikke vurderes efter tilfældigheder, men på grundlag af, hvor stor miljøpåvirkning og markedsstørrelse denne gruppe repræsenterer inden for EU som helhed. En produktgruppe med et stort volumen og høje miljøbyrder — tænk på tekstiler, møbler eller elektronik — står derfor tidligere på listen end en niche-produktgruppe med begrænset udbredelse.

Arbejdsprogrammer som planlægningsinstrument

Kommissionen udarbejder prioriteringen i arbejdsprogrammer, hvor det for hver periode er fastsat, hvilke produktgrupper der forberedes til en delegeret retsakt. For en virksomhed betyder dette, at den egen sektor nogle gange allerede er nævnt i et arbejdsprogram, år før der faktisk gælder en pligt. Det er et moment til at følge med i, hvad der sker, uden at der endnu er behov for handling — det er forberedende, ikke en annoncering af en deadline. På hvornår bliver produktpasset obligatorisk for produkter? er det forklaret, hvordan dette skridt fra arbejdsprogram til konkret pligt forløber.

Høring forud for en delegeret retsakt

Før en produktgruppe endelig optages i en delegeret retsakt, finder der høring sted af interesserede parter, herunder sektororganisationer og erhvervslivet. For en virksomhed af denne størrelse er dette ofte det moment, hvor den egen brancheorganisation fremlægger synspunkter om gennemførlighed, omkostninger og tidsfrister. Det er praktisk ikke altid nødvendigt, at en individuel virksomhed melder sig til høring her, men det er dog det moment, hvor de endelige krav stadig kan påvirkes — efter vedtagelse af den delegerede retsakt er indholdet fastsat.

Rækkefølgen mellem produktgrupper ved overlappende produkter

For produkter, der kan være omfattet af flere produktgrupper, er den rækkefølge, i hvilken grupper bliver udpeget, relevant for planlægningen. En producent med et produkt, der både kan betegnes som møbel og som elektronisk apparat, ser muligvis, at den ene produktgruppe kommer på tur tidligere end den anden. Hvad det betyder i praksis for sådan et produkt, er udarbejdet på mit produkt falder ind under flere produktgrupper — hvad betyder det?

Hvor det går galt i praksis

En almindelig vurdering er, at den egen produktgruppe "tager endnu et stykke tid", fordi den ikke nævnes i første generations arbejdsprogrammer. Det stemmer ofte for kort sigt, men prioriteringen i artikel 18 er dynamisk: nye indsigter om miljøpåvirkning kan alligevel føre en produktgruppe fremad.

En anden situation er, at virksomheder forveksler annoncering af et arbejdsprogram med en faktisk pligt. Det at nævne en produktgruppe i et arbejdsprogram betyder, at forberedelse starter, ikke at der allerede gælder krav — de opstår først med den delegerede retsakt selv.

Virksomheder med produkter i flere produktgrupper undervurderer nogle gange, at hver gruppe får sin egen tidslinje og egne krav. Tanken om, at "produktpasset" er ét moment, hvor alt skal ske på samme tid, er ikke korrekt: den ene produktgruppe kan allerede være underlagt en forpligtelse, mens en anden stadig er i prioriteringsfasen.

Desuden bliver sektorens egen rolle i høringsfasen ofte overset. Virksomheder, der ikke følger med i, hvad deres brancheorganisation fremsætter, går glip af det moment, hvor praktiske indsigelser om gennemførlighed stadig kan påvirke den endelige udformning af kravene.

En sidste faldgrubbe er antagelsen om, at volumen og miljøpåvirkning på EU-niveau falder sammen med virksomhedens egen størrelse. En lille eller mellemstor virksomhed i en produktgruppe med et stort europæisk markedsvolumen — såsom emballage eller tekstiler — kan stadig blive omfattet tidligt i prioriteringen, selv om virksomheden selv kun repræsenterer en begrænset del af volumen. Hvad det konkret betyder for en lille virksomhed, er forklaret på gælder produktpasset også for små virksomheder?

Hvad du kan dokumentere

• Et oversigt over de produktgrupper, som virksomhedens produkter tilhører, med en kort begrundelse for hvorfor — se også hvilken produktgruppe falder mit produkt ind under? for den klassificering, der ligger til grund herfor.
• En log over offentliggjorte arbejdsprogrammer og delegerede retsakter, der vedrører virksomhedens egne produktgrupper, med publikationsdatoer og eventuelle ændringer.
• Notering om høringer, hvori virksomhedens sektor har deltaget, og hvilke standpunkter der blev fremsat, for så vidt disse er kendt via brancheorganisationen.
• Et oversigt over produkter, der samtidigt falder inden for flere produktgrupper, med status for prioritering for hver gruppe — relevant ved sammensatte produkter som beskrevet i hvor mange produktpasporter har en e-cykel brug for?
• En fast ansvarlig person i virksomheden, der med jævne mellemrum kontrollerer, om der er nye udviklingen inden for prioritering, således at dette ikke afhænger af tilfældige signaler.