Min leverandør leverer komponenter fra forskellige produktgrupper — hvordan tackler jeg det?

Et dataforespørgsel pr. produktgruppe, ikke ét samlet forespørgsel

En leverandør, der leverer komponenter til produkter fra forskellige produktgrupper, møder i praksis lige så mange forskellige informationsspørgsmål, som der er produktgrupper — ikke ét ensartet forespørgsel. Det skyldes, at kravene til det digitale produktpas fastsættes pr. produktgruppe i en egen delegeret handling: hvad der skal stå i passet for et møbel, er anderledes end hvad der skal stå i passet for et elektronisk apparat eller et tekstilprodukt. En leverandør, der f.eks. leverer de samme plastikkomponenter til både et køkkenapparat og et møbel, leverer således faktisk til to forskellige reguleringsordninger samtidig, selv om det fysiske produkt er det samme.

For hvem det gælder, og hvor grænsen går

Denne problemstilling vedrører producenter og importører, som køber komponenter, materialer eller halvfabrikater hos én leverandør, mens disse komponenter ender i slutprodukter, der falder under forskellige produktgrupper. Det gælder ikke, når en leverandør ganske vist leverer til flere kunder, men disse kunder alle fremstiller produkter inden for samme produktgruppe — så gælder der kun ét sæt krav, uanset antallet af kunder. Det handler heller ikke om hvad en leverandør præcist skal levere; disse indholdsmæssige krav (materialsammensætning, oprindelse, reparationsdata og lignende) fremgår hver gang af den delegerede handling for den pågældende produktgruppe selv. Det, artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) vedrører, er forpligtelsen for en aktør i forsyningskæden til at stille disse oplysninger til rådighed efter anmodning — uafhængigt af hvor mange forskellige produktgrupper denne aktør på den måde betjener.

Hvad der allerede er fastlagt, og hvad der ikke er

Der er ingen generel dato, på hvilken denne forpligtelse gælder for alle produktgrupper samtidigt. ESPR selv er ganske vist i kraft, men de konkrete krav til et digitalt produktpas — og dermed også spørgsmålet om, hvilke data en leverandør skal levere for en specifik gruppe — opstår først pr. produktgruppe, når der for denne gruppe er vedtaget en delegeret handling. For en produktgruppe, for hvilken der endnu ikke findes en delegeret handling, gælder der således endnu ingen konkrete paskrav og ingen konkret oplysningspligt over for leverandøren på grundlag heraf. Indtil da handler det primært om at følge, hvilke produktgrupper der kommer først, så forberedelsen ikke halter efter det tidspunkt, hvor en handling træder i kraft.

Sådan håndteres det i praksis

Den rækkefølge, der logisk slutter sig hertil, begynder med komponenten selv: undersøg, i hvilket slutprodukt den ender, og under hvilken produktgruppe dette slutprodukt falder. Nogle leverandører leverer nemlig den samme komponent til flere aftager, som igen forarbejder den i helt forskellige produkter — komponenten selv bestemmer ikke produktgruppen, slutproduktet, hvori den indgår, gør det.

Derefter skal man undersøge, om der for denne specifikke produktgruppe allerede er vedtaget en delegeret handling, og derfor om der allerede gælder konkrete paskrav. Først da bliver det klart, hvilke data der præcist er nødvendige.

Derpå anbefales det at rette et separat og specifikt forespørgsel til leverandøren pr. produktgruppe i stedet for ét generelt forespørgsel om "alle data". Grunden er, at det påkrævede datasæt varierer pr. gruppe: hvad der er relevant for den ene gruppe (f.eks. oplysninger om reparation eller demontering), behøver ikke at være relevant for en anden gruppe. Et samlet forespørgsel risikerer, at leverandøren leverer noget, der for den ene gruppe er for meget, og for den anden for lidt.

Det er yderligere fornuftigt at fastlægge pr. produktgruppe, hvilke oplysninger der er anmodet om, hvornår, og hvad der er modtaget. Dette overblik er ikke kun praktisk for egen administration, men også understøttende i forhold til egen pasportpligt: det viser, at datakilderne pr. gruppe er kontrolleret, i stedet for generelt forudsat.

Endelig er dette ikke en engangsøvelse. I takt med at flere delegerede retsakter fastlægges, og flere produktgrupper falder ind under ESPR, gentages denne proces: igen kontrollere, om en eksisterende del nu også falder ind under en ny forordning, og hvis ja, igen rette en målrettet anmodning til leverandøren.

Hvor dette følger fra: artikel 38 og artikel 10 ESPR

Artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastlægger, at aktører i forsyningskæden — herunder leverandører af dele og materialer — er forpligtet til efter anmodning at stille de oplysninger til rådighed, der er nødvendige for at sammensætte det digitale produktpasport, også over for andre økonomiske operatører end deres direkte køber. Artikel 10 i samme forordning fastlægger, at indholdet af pasportet pr. produktgruppe fastlægges i den tilhørende delegerede retsakt. Kombinationen af disse to artikler forklarer, hvorfor der ikke findes et ensartet, gruppeovergribende datasæt: forpligtelsen til at levere data er almen (artikel 38), men hvad der skal leveres, varierer pr. gruppe (artikel 10).

Hvad skal gøres hermed

Et første skridt er at skabe et overblik over alle dele, der kommer fra denne leverandør, med pr. del slutproduktet og den tilhørende produktgruppe. Derefter skal det pr. gruppe kontrolleres, om der allerede er fastlagt en delegeret retsakt, og hvis ja, hvilke data der kræves. På basis heraf kan der pr. gruppe opstilles en målrettet anmodning til leverandøren, i stedet for ét generelt spørgsmål om "alle pasportdata".

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

En leverandør, der leverer tekstiler, møbelkomponenter og elektronik, står over for forskellige tidspunkter for pligten til at opstille pasporter, forskellige datakrav og muligvis forskellige anvendelsesområder for den delegerede forordning for hver af disse grupper. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) arbejder nemlig med delegerede handlinger, der er specifikke for produktgrupper: basisforordningen fastsætter rammerne, men indholdet af pasportet varierer fra gruppe til gruppe. For det indkøbende virksomhed betyder det, at ét leverandørforhold i praksis består af flere, indbyrdes adskilte dossier.

Hvad der forventes af dig

Kontroller for hver produktgruppe, om og hvornår pasportet gælder

Det faktum, at en leverandør leverer under ét navn og én rammeaftale, siger intet om tidspunktet for pasportets anvendelse pr. produkt. Tekstilkomponenter kan blive obligatorisk på et andet tidspunkt end elektroniske komponenter fra samme leverandør, simpelthen fordi den delegerede handling for denne gruppe har en anden gældende dato. For en virksomhed af denne størrelse betyder det, at indkøbsadministrationen ikke skal være leverandørcentreret, men produktgruppecentreret: holder styr på pr. artikelgruppe, om og fra hvilket tidspunkt pasportet er obligatorisk. Hvis du ikke allerede har det klart, finder du et udgangspunkt i når produktpasset bliver obligatorisk for produkter og i det bredere spørgsmål eller det digitale produktpasport gælder for egne produkter.

Anmod om data pr. produktgruppe hver for sig

Artikel 10 i ESPR beskriver, hvilke kategorier af data et digitalt produktpasport skal indeholde, men den præcise udformning — hvilke parametre, hvilke testmetoder, hvilke stoffer der skal anmeldes — fastlægges pr. produktgruppe i den delegerede handling. Én anmodning til leverandøren med ordlyden "send pasportdataene" resulterer således i tre forskellige svar for tre produktgrupper, eller værre, ét ufuldstændigt svar, der ikke passer godt til nogen af grupperne. Det fungerer bedre i praksis at formulere en separat dataanmodning pr. produktgruppe, med spørgsmål om, hvilke data der præcist er nødvendige for denne specifikke kategori. Et overblik over, hvad der skal forespørges, findes i hvilke data du skal anmode dine leverandører af produkter om at levere.

Gør ansvar i kæden klart pr. rolle

Artikel 38 i ESPR beskriver forpligtelser for aktører i forsyningskæden, herunder stilling af oplysninger, der er nødvendige for at opfylde pasportforpligtelserne. Hvilken part i kæden, der spiller hvilken rolle — producent, importør, bemyndiget repræsentant — kan variere fra produktgruppe til produktgruppe, selv hvis det fysisk drejer sig om samme leverandør. En leverandør, der for én produktgruppe optræder som producent inden for EU, kan for en anden gruppe importere komponenter fra uden for EU med et andet ansvarssystem. I sidstnævnte situation er det praktisk at se på, hvad pasportet betyder for import af produkter fra uden for Den Europæiske Union.

Fastslå kontraktligt, at leveringen varierer pr. produktgruppe

En indkøbskontrakt, der i generelle vendinger taler om "levering af pasportdata", giver kun få holdepunkter, når en leverandør leverer rettidigt for én gruppe og ikke for en anden. Det er mere praktisk at aftale pr. produktgruppe, eller i det mindste pr. kategori med eget gældende tidspunkt, hvornår hvilke data bliver leveret og i hvilket format. Hvordan det konkret bliver til i en kontrakt, er beskrevet i hvordan du fastsætter leveringen af pasdata i din indkøbskontrakt.

Hvor det går galt i praksis

En almindelig fejl er at behandle leverandøren som ét hele: data bliver anmodet én gang, en kontrakt bliver underskrevet én gang, og man går ud fra, at det dækker alle produkter. Så snart en af produktgrupperne bliver obligatorisk før de andre, viser det sig, at der for denne gruppe aldrig blev spurgt specifikt.

En anden situation er, at leverandøren selv ikke ved, at hans sortiment falder under forskellige regimer. Han leverer for eksempel hovedsageligt elektronik og behandler et lille tillægsvarieteri tekstiler på samme måde — med det resultat, at der for disse tekstilkomponenter bliver leveret forkerte eller utilstrækkelige data.

Et tredje tilbagevendende punkt er, at interne indkøbssystemer koder produkterne efter artikelgruppe, men ikke forbinder dem til en paspottstatus. Som følge heraf bemærkes det ikke ved en ny ordre, at en bestemt produktgruppe i mellemtiden faktisk er omfattet af forpligtelsen, mens en anden gruppe fra samme leverandør endnu ikke er berørt.

En fjerde situation opstår ved underleverandørforhold: leverandøren leverer selv en sammensat del, men lader en del heraf fremstille af en tredjemand. For den ene produktgruppe er denne del afgørende for dataene i pasporet, for den anden ikke. Hvis man ikke opdeler dette, risikerer man at gå glip af data, der specifikt skal komme fra denne underleverandør — se også hvilke data der skal anmodes om hos en underleverandør, der fremstiller en del.

En femte situation er, at man tror, at den kontrollerede rigtighed af data for den ene produktgruppe automatisk siger noget om pålideligheden af data for en anden gruppe fra samme leverandør. Det er ikke tilfældet: hver produktgruppe har sine egne kildedata og sit eget kontroltrin, som også fremgår af hvordan leverandørens data skal kontrolleres for rigtighed.

Hvad du kan dokumentere

Et overblik pr. produktgruppe over leverandøren, med det gældende delegerede aktsnummer og datoen for, hvornår pasporet for denne gruppe træder i kraft.
Pr. produktgruppe en separat dataanmodning til leverandøren i stedet for en enkelt generel anmodning for hele sortimentet.
Kontraktlige aftaler, der pr. produktgruppe eller pr. kategori med egen ikrafttrædelsesdato fastlægger, hvornår og i hvilket format data leveres.
En fastlagt rollefordeling: for hvilken produktgruppe leverandøren er fabrikant, for hvilken gruppe han optræder som importør, og hvad det betyder for de gensidige forpligtelser.
En anmærkning ved hver produktgruppe om, hvorvidt underleverandører er involveret i fremstillingen, med en separat dataanmodning til disse parter.
En dossier pr. produktgruppe med de modtagne data, kontroltrinnene og datoen for den seneste opdatering, således at en ændring ved én produktgruppe ikke ved et uheld anvendes på en anden.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Giv os besked — rettelser har prioritet.