Hvilke data kommer der i produktpasset for produkter?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR selv giver ikke en parat liste over præcist de datafelter, der skal være i hvert produktpaspoort. Artikel 10 i ESPR beskriver dog de kategorier af oplysninger, som et digitalt produktpaspoort kan skulle indeholde, og artiklerne 5 til 7 i ESPR fastsætter, at det konkrete indhold pr. produktgruppe fastlægges. Det betyder, at det faktiske datasæt for f.eks. tekstiler, møbler eller elektronik varierer pr. produktgruppe og først er fastslået på det tidspunkt, hvor en delegeret retsakt for den pågældende produktgruppe er vedtaget. Hvad der allerede nu kan siges, er hvilke typer forpligtelser, der afventer en virksomhed med 10 til 100 ansatte, når den delegerede retsakt foreligger.

At registrere og vedligeholde produktidentifikation

Et produktpaspoort handler om en unik forbindelse mellem et fysisk produkt (eller en produktmodel) og et sæt data. Det kræver en intern proces, hvor det er klart, hvilken produktkode, batch eller serienummer, der svarer til hvilke paspoortdata. For en virksomhed med flere produktlinjer og eventuelt flere produktionsserier betyder det, at den administration, der nu måske ligger i et ERP-system eller en Excel-fil, skal være struktureret nok til at blive automatisk eller semi-automatisk overført til et paspoort.

At levere oplysninger om materiale og sammensætning

Artikel 7 i ESPR nævner informationskrav, der kan vedrøre materialsammensætning, tilstedeværelse af stoffer, der påvirker genanvendeligheden, og oprindelse til råmaterialer. For en producent betyder det, at egen indkøbskæde og receptur- eller styklistedata skal være i orden: ikke blot hvad der er i slutproduktet, men også hvor det kommer fra. For en importør ser opgaven anderledes ud: disse data skal anmodes om hos den udenlandske leverandør og kontrolleres, hvilket medfører afhængighed af den leverandør.

At indføre bæredygtig- og ydelsedata

Artiklerne 5 og 6 i ESPR handler om økologisk design og ydelskrav, såsom energiforbrug, levetid eller miljøeffekter. Hvis disse krav gælder for en produktgruppe, kommer de underliggende testdata ind i passet. Det er ikke kun et spørgsmål om at omskrive data: spørgsmålet ifølge hvilken metode værdierne for passet skal måles afgør, om egne testresultater egner sig til brug, eller om der skal foretages supplerende tests.

At tilføje reparations-, dele- og genanvendingsinformationer

For nogle af produktgrupperne ligger det for hånden, at der også er praktiske oplysninger i passet om vedligeholdelse og ende på levetid. Hvorvidt og hvor omfattende det skal være, og om oplysninger om reparation og dele skal være i produktpasset og hvilke oplysninger om genbrug skal være i produktpasset, varierer igen pr. produktgruppe. For en virksomhed, der allerede fører en reparationsvejledning eller delsliste, handler det om at omstrukturere; for en virksomhed, der ikke gør det endnu, er det nyt arbejde.

At holde data tilgængelige for den rigtige målgruppe

Ikke alle oplysninger i et pas er beregnet til alle. Nogle er til forbrugeren, nogle til markedseksperter, og nogle kun til tilsynsudøvere. Denne skelnen er relevant ved etablering af passet og kommer op til debat ved spørgsmålet hvem der må indsigt i hvilke data fra produktpasset. For en virksomhed, der er følsom over for deling af receptur eller leverandøroplysninger, er dette et af de første spørgsmål, der skal besvares, før passet samles.

Hvor det går galt i praksis

En første tilbagevendende situation er, at en virksomhed ønsker at placere de data, som den allerede har (f.eks. for en CE-mærkning eller et miljømærke), en-til-en i passet, mens den delegerede retsakt for den pågældende produktgruppe kræver en lidt anderledes inddeling eller enhed. Dataene findes så, men ikke i den form, der er nødvendig.

En anden situation er, at materialeoplysninger fra en leverandør viser sig at være ufuldstændige eller forældede på det tidspunkt, hvor de skal inkluderes i passet. Dette sker især blandt importører med flere led i kæden, fordi kravet om detaljerede sammensætningsoplysninger ikke altid er en standarddel af indkøbsforholdet.

En tredje situation er, at en virksomhed betragter oplysninger som forretningshemmeligt, som egentlig er bestemt til den offentlige del af passet, eller omvendt: deler oplysninger offentligt, som egentlig kunne være blevet holdt uden for offentligheden. Dette gælder for eksempel ved recepturer eller leverandørnavne, og hænger sammen med spørgsmålet om forretningsfølsomme oplysninger om produkter skal offentliggøres.

En fjerde situation opstår, når en produktændring — et andet råmateriale, en tilpasset komponent — ikke bliver implementeret i det allerede offentliggjorte pas. Dette berører spørgsmålet hvor ofte oplysningerne i produktpasset skal opdateres, og spørgsmålet om, hvad der skal gøres ved en fejl, der allerede er opdaget i et offentliggjort pas.

En femte situation er, at en virksomhed kun leverer oplysningerne på dansk, selvom produktet også sælges i andre medlemsstater. Dette berører spørgsmålet om produktpasset skal tilbydes på flere sprog, noget som let bliver overset ved det første setup af et pas.

Hvad du kan dokumentere

• En oversigt pr. produktgruppe over, hvilken delegeret handling der er gældende, og hvilke datakategorier som denne foreskriver.
• Et internt register, hvor produktkoder, batcher og serienumre knyttes til de tilsvarende pasoplysninger.
• Dokumentation af den målemetode, der er anvendt til ydelses- og bæredygtighedsoplysninger, herunder de testrapporter, som disse er baseret på.
• En leverandøroversigt med aftaler om levering og opdatering af materiale- og sammensætningsoplysninger.
• En klassifikation af oplysninger efter målgruppe (forbruger, markedsekspert, tilsynsmyndighed), så det ved offentliggørelse straks fremgår, hvad der bliver offentligt, og hvad der ikke gør.
• En procedure for korrigering af oplysninger efter offentliggørelse, herunder hvem der er ansvarlig herfor.
• En oversigt over de sprog, hvori produktet tilbydes, knyttet til de sprog, hvori pasoplysningerne skal være tilgængelige.

For virksomheder, som endnu ikke har struktureret disse elementer, tilbyder vores skabeloner et udgangspunkt for at etablere dataindsamlingen pr. produktgruppe, før den første delegerede handling for den gruppe træder i kraft.