gælder der forskellige regler pr. EU-land for produktpasset

Én forordning, direkte gældende i alle EU-lande

Nej, grundlaget for det digitale produktpas adskiller sig ikke fra EU-land til EU-land: ESPR er en europæisk forordning, og den gælder direkte og på samme måde i alle medlemsstater uden, at et land først skal omforme reglerne til egen lovgivning. Det var et bevidst valg under opstillingen af denne forordning, netop for at undgå, at en producent, der sælger i flere EU-lande, får at gøre med lige så mange forskellige regelkomplekser. Det, der godt adskiller sig pr. produktgruppe — og det er en anden slags forskel end pr. land — er de specifikke krav, der fastsættes i supplerende regelgivning pr. produktgruppe, såsom hvilke data der præcist skal være i passet, og fra hvilket tidspunkt det gælder.

Hvad der er ensartet, og hvad et land dog stadig kan udfylde

Forpligtigelserne fra selve forordningen — hvem der er ansvarlig for passet, hvad et digitalt produktpas skal indeholde, og for hvilke produkter denne ramme gælder — er fastsat i teksten for ESPR og er ikke genstand for national fortolkning. Artikel 1 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver forordningens genstand og område, og artikel 9 beskriver, hvad et digitalt produktpas skal være og indeholde. Disse bestemmelser gælder for alle produkter, der falder inden for forordningens anvendelsesområde, på samme måde i alle EU-lande.

Der, hvor lande godt spiller en rolle, er ved tilsyn og håndhævelse: markedstilsynsmyndighederne er organiseret pr. land, og den måde, hvorpå kontrollen udføres, eller hvordan en konstateret mangel håndteres, kan i praksis variere pr. tilsynsmyndighed. Det er ikke en forskel i selve reglerne, men i deres gennemførelse. Det at udpege den kompetente tilsynsmyndighed for en produktgruppe er også noget, der udfyldes på nationalt niveau, mens den norm, der kontrolleres mod — forordningen — er den samme overalt.

Der er endnu ikke fastsat nogen dato på landniveau — den følger af selve forordningen

Der er ikke tale om en dato, der adskiller sig pr. EU-land for ikrafttræden af paspasportforpligtelser: fordi ESPR er en forordning og ikke et direktiv, er der ikke plads til, at medlemsstater kan vælge deres eget implementeringstidspunkt. De datoer, hvor forpligtelser for en produktgruppe træder i kraft, fastsættes i supplerende regelgivning pr. produktgruppe, og disse datoer gælder så for hele EU på samme tid. Indtil det tidspunkt, hvor sådanne supplerende regler for en specifik produktgruppe er vedtaget og trådt i kraft, gælder paspasportforpligtelserne for denne gruppe endnu ikke — og det adskiller sig således pr. produktgruppe, ikke pr. land.

Hvad dette betyder for den, der sælger i flere EU-lande

For en producent eller importør, der bringer produkter på markedet i flere EU-lande, betyder det, at ét og samme pas, udarbejdet i henhold til de europæiske krav, i princippet holder stik overalt i EU — der er ingen grund til at lave en tilpasset version pr. land. De praktiske fokuspunkter ligger andre steder: først er det vigtigt at fastslå, om et produkt overhovedet er omfattet af paspasportforpligtelsen, som kan læses om i stykket om om produktpaspoorten gælder for et bestemt produkt. Derefter er spørgsmålet, hvem i egen kæde, der er ansvarlig for at udarbejde og holde passet opdateret, som forklares på siden om hvem der er ansvarlig for produktpasset.

For den, der er i tvivl om egen rolle i kæden — producent, importør eller noget derimellem — er der et særskilt overblik til at fastslå det, som findes under spørgsmålet om, hvorvidt man er importør eller producent efter ESPR. Når denne rolle er klar, skifter fokus fra "gælder dette forskelligt pr. land" til "hvad skal der være i passet for denne specifikke produktgruppe", og det er her, den produktgruppespecifikke regelgivning (de delegerede retsakter under ESPR) bliver den bestemmende faktor, ikke salgslandet.

Grundlaget: artikel 1, artikel 9 og artikel 27 i ESPR

At ESPR gælder overalt i EU på samme måde, følger af selve forordningens karakter: artikel 1 i Forordning (EU) 2024/1781 fastlægger emnet og anvendelsesområdet, og som forordning har denne tekst direkte virkning i hver medlemsstat uden national gennemførelse. Artikel 9 beskriver kravene til selve det digitale produktpas, og artikel 27 beskriver forpligtelserne for producenter — begge bestemmelser er formuleret identisk for alle EU-lande og gælder uden mulighed for, at en medlemsstat kan fravige dem. Forskelle opstår først på niveauet for produktgruppespecifikke delegerede retsakter og på niveauet for den nationale gennemførelse af tilsynet — ikke på selve forordningsniveauet.

Den der ønsker at afklare, hvad dette betyder for egen situation, bør først fastslå under hvilken rolle i værdikæden virksomheden falder, og om den pågældende produktgruppe allerede er omfattet af en paspourtverpligtelse, og derfra gå videre til at se på de konkrete indholdsæt, der skal gælde for den pågældende produktgruppe.

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er en forordning, og det er netop det ord, der handler om i dette spørgsmål. En forordning har direkte virkning i hver medlemsstat uden, at der først skal vedtages en national lov. Artikel 1 i ESPR beskriver emnet og anvendelsesområdet for forordningen på EU-niveau, og det er netop grunden til, at der principielt ikke er plads til 27 forskellige versioner af pasporet.

Pasportets indhold er det samme på tværs af EU

Artikel 9 i ESPR beskriver, hvad et digitalt produktpas skal indeholde, og hvordan det skal være tilgængeligt. Disse krav gælder for hver medlemsstat på samme måde. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at et pas, der opfylder artikel 9, principielt ikke behøver at blive sat op igen pr. land. Den platform, der hoster pasporet, den QR-kode, der tjener som databærer, og de data, der er i det, afhænger ikke af, om produktet bringes på markedet i Tyskland, Nederlandene eller Polen.

Producenternes forpligtelser er de samme på tværs af EU

Artikel 27 i ESPR beskriver producenternes forpligtelser, og disse forpligtelser er også formuleret på EU-niveau. Den der er producent i betydningen i denne forordning, bærer de samme ansvar uanset i hvilken medlemsstat hovedkontoret er placeret eller til hvilke medlemsstater produktet sendes. Det er anderledes end ved nogle ældre regelgivning, hvor lande nogle gange stillede egne supplerende krav til emballage, sprog eller registrering. Den der ønsker at afklare, om producentrollen gælder for egen situation, finder grundlaget herfor på Er jeg importør eller producent efter ESPR?.

Gennemførelse og håndhævelse foregår gennem medlemsstaterne

Mens indholdet af forpligtelserne er identisk, ligger tilsynet med overholdelsen hos de nationale markedstilsynsmyndigheder. Hver medlemsstat udpeger sine egne tilsynsmyndigheder, og disse myndigheder opererer inden for deres egen nationale organisation med deres egen arbejdsmetode, prioriteringer og kommunikation. Det forklarer, hvorfor to virksomheder med et sammenlignligt produkt, der er aktive i forskellige medlemsstater, nogle gange har en anden erfaring med kontroller eller henvendelser fra en tilsynsmyndighed — ikke fordi reglerne adskiller sig, men fordi gennemførelsen pr. land har sin egen praksis.

Hvor det går galt i praksis

Lad et pas pr. salgsland udarbejde. En virksomhed, der sælger det samme produkt i fem medlemsstater, tænker nogle gange, at der er behov for en tilpasset version af pasporet pr. land, for eksempel på grund af sproget. Essensen af de obligatoriske data følger imidlertid af artikel 9 i ESPR og gælder på tværs af EU for det samme produkt; sprogvalg til visningen er et andet spørgsmål end spørgsmålet om, hvorvidt selve indholdet adskiller sig pr. land.

Forvirring mellem "EU-regel" og "national lov". Fordi ESPR er en forordning og ikke et direktiv, er der ingen national implementeringslov at slå op. Virksomheder, der søger efter "den danske lov om produktpas", finder den ikke og konkluderer nogle gange fejlagtigt, at der endnu ikke er reguleret noget. Forpligtelsen står allerede direkte i forordningen selv.

Antage, at tilsyn overalt er lige streng eller organiseret på samme måde. Fordi gennemførelsen ligger hos nationale tilsynsmyndigheder, varierer måden, hvorpå kontrollen forløber. En virksomhed, der sælger via en online markedsplads i flere medlemsstater, løber derved risiko for at modtage forskellige signaler fra forskellige sider. Den, der ønsker at vide mere herom i sammenhæng med markedspladsssalg, finder baggrund på Hvad betyder produktpasset, når jeg sælger produkter via en online markedsplads?.

Uklarhed i en kæde, der løber gennem flere medlemsstater. Ved private label-produkter eller ved salg under eget varemærke er producenten nogle gange i ét land, mærkeindehaveren i et andet og distributøren i et tredje. Fordi forpligtelserne fra artikel 27 er knyttet til en rolle og ikke til et land, bliver spørgsmålet om, hvem der bærer hvilken forpligtelse, uafhængigt af, hvor i EU disse parter er etableret. Mere herom findes på hvem er ansvarlig for produktpasset ved private label-produkter og på Jeg sælger produkter under mit eget mærke — hvilke forpligtelser får jeg?.

Producent uden for EU, salg i flere medlemsstater. En producent uden for EU, der bringer produkter på markedet i flere medlemsstater, går nogle gange ud fra, at der per medlemsstat er behov for en anden repræsentant. Rollen som fuldmægtig repræsentant følger imidlertid af forordningen selv og er ikke bundet til én medlemsstat på den måde, som ofte forudsættes. Baggrund herom findes på Min producent sidder uden for EU — hvem ordner produktpasset så? og på skal jeg have en bemyndiget repræsentant i EU for produktpasset.

Hvad du kan dokumentere

Et overblik over de medlemsstater, hvori produktet faktisk bringes på markedet, således at det er klart, hvilke nationale tilsynsmyndigheder, der kan være relevante.
Dokumentation, som viser, hvilken part i kæden, der udfylder hvilken rolle (producent, importør, distributør, fuldmægtig repræsentant), uafhængigt af etableringsland.
En fast version af pasportindholdet, som opfylder artikel 9 i ESPR, eventuelt med sprogvarianter til præsentation, men uden indholdsmæssige forskelle pr. salgland.
Korrespondance eller dokumentation af kontakt med nationale tilsynsmyndigheder pr. medlemsstat, hvor det er relevant, således at en eventuel forskel i tilgang mellem landene bliver sporbar.
Interne aftaler om, hvem der inden for virksomheden er ansvarlig for at følge ændringer i forordningen, og hvem der overvåger dette, når virksomheden er aktiv i flere medlemsstater. Baggrund om fordelingen af ansvar inden for en kæde findes på Hvem er ansvarlig for produktpasset for produkter?.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 05-09-2026. Er der noget, der ikke er korrekt? Giv os besked — rettelser har prioritet.