Gælder det digitale produktpas for mine produkter?
Passet gælder pr. produktgruppe, ikke automatisk for alt
I øjeblikket gælder det digitale produktpaspoort ikke automatisk for noget enkelt produkt. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastlægger ganske vist et bredt anvendelsesområde — langt de fleste fysiske produkter, der bringes på EU-markedet eller tages i brug, falder i princippet ind herunder — men den faktiske forpligtelse til at have et paspoort, og hvad der præcist skal være i det, reguleres separat pr. produktgruppe. Det sker via en supplerende regulering, som Europa-Kommissionen fastlægger for den pågældende gruppe. Så længe sådan en regulering ikke foreligger for en produktgruppe, er der heller ingen pasportpligt for produkter fra denne gruppe. Artikel 9 i ESPR beskriver allerede de generelle karakteristika, som et digitalt produktpaspoort skal opfylde, når det bliver gældende: det handler om et entydigt identificerbart paspoort pr. produkt eller produktmodel, forbundet med en datakilde, med oplysninger, der skal være tilgængelige for forskellige parter i værdikæden.
Fysiske produkter falder ind under reglen, et antal kategorier undtaget eksplicit
ESPR's anvendelsesområde, som beskrevet i artikel 1, vedrører fysiske varer, der bringes på markedet inden for EU eller tages i brug. Tjenesteydelser falder derfor ikke ind herunder. Desuden er et antal produktkategorier navngivet undtaget fra forordningen som helhed, uanset hvilken produktgruppe-regulering der senere kommer. Det gælder bl.a. fødevarer og foderstoffer, lægemidler til mennesker og dyr, levende planter, dyr og mikroorganismer, produkter af menneskelig oprindelse og motorkøretøjer, der allerede falder ind under deres eget typegoedkendelsessystem. For disse kategorier gælder andre regler end ESPR, og således heller intet digitalt produktpaspoort baseret på denne forordning.
For alt, der ikke står på denne undtagelsesliste, gælder: det falder inden for forordningens område, men det er ikke i sig selv en pasportpligt. Denne forpligtelse opstår først, når Kommissionen for den pågældende produktgruppe — tænk på tekstiler, møbler, elektronik eller batterier — fastlægger en egen delegeret retsakt. Denne retsakt bestemmer bl.a., hvilke oplysninger der er obligatoriske, for hvem de er tilgængelige, og fra hvilket tidspunkt.
Ingen fast dato pr. produktgruppe i disse artikler endnu
Artikel 1 og artikel 9 i ESPR giver rammen og de generelle krav, men ingen ikrafttrædelsesdato for en specifik produktgruppe. Denne dato fastlægges først, når Kommissionen offentliggør den delegerede retsakt for denne gruppe; forordningen selv arbejder med arbejdsplaner, hvori det angives, hvilke produktgrupper der får prioritet, og hvornår en retsakt forberedes. Indtil det moment, hvor sådan en retsakt foreligger for en produktgruppe, gælder der ingen forpligtelse til et digitalt produktpaspoort baseret på ESPR for produkter fra denne gruppe. Den, der nu allerede falder ind under sådan en gruppe, har således formelt set ingen forpligtelse endnu, men har dog grund til at følge udviklingen af reguleringen for denne gruppe, da forberedelsestiden for et paspoort i praksis ikke er kort.
Hvordan man finder ud af det i praksis
Det første skridt er at undersøge, om produktet er en fysisk vare, der bringes på EU-markedet eller tages i brug, og ikke falder ind under en af de navngivne undtagelser såsom fødevarer, lægemidler, levende organismer eller køretøjer med en eget typegoedkendelsessystem. Hvis produktet falder uden for det, er ESPR under alle omstændigheder ikke den ramme, man skal se på.
Hvis produktet falder inden for forordningens anvendelsesområde, er næste trin at undersøge, om der allerede er vedtaget en delegeret retsakt for den pågældende produktgruppe, eller om den er under udarbejdelse. Det foregår produktgruppe for produktgruppe, så svaret for tekstiler siger intet om møbler eller elektronik. Hvis der endnu ikke foreligger en retsakt for egen produktgruppe, er der endnu ingen pasportpligt, men det kan være værd at følge udviklingen, når gruppen skal behandles. Hvis der foreligger en retsakt, bestemmer den, hvilke data der er obligatoriske, hvem der skal have adgang, og hvornår — denne retsakt selv, ikke artikel 1 eller 9, giver den konkrete indhold.
Hvor dette følger af: artikel 1 og artikel 9 i ESPR
Anvendelsesområdet — hvilke produkter der falder henholdsvis ikke falder inden for forordningen — er fastsat i artikel 1 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). Hvad et digitalt produktpasport indebærer, når det bliver gældende for en produktgruppe, er fastsat i artikel 9 i samme forordning. Den konkrete udfyldning pr. produktgruppe, herunder det tidspunkt hvor pligten træder i kraft, følger af de enkelte delegerede retsakter, som Kommissionen vedtager på grundlag af denne forordning.
Den, der ønsker at vide, om et specifikt produkt inden for overskuelig tid har behov for et pasport, bør kontrollere, om egen produktgruppe findes i Kommissionens arbejdsplan for delegerede retsakter under ESPR, og fortsætte med at følge denne udvikling, indtil der foreligger klarhed om den pågældende gruppe.
Hvor dette er baseret på
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 1 (emne og anvendelsesområde)
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 9 (digitalt produktpas)
Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeforordning: artikel 1 fastslår, at forordningen gælder for "produkter" generelt, men selve forordningen pålægger ikke straks et pas for hvert produkt, der bringes på markedet. Det sker først pr. produktgruppe via en særskilt afgørelse. For spørgsmålet "gælder det mine produkter?" er der derfor faktisk to trin at skelne mellem, og begge er relevante for en virksomhed, der fører produkter i flere kategorier.
Kontrollere, om dit produkt falder inden for ESPR's anvendelsesområde
Artikel 1 i ESPR angiver forordningens genstand og anvendelsesområde: fysiske varer, der bringes på markedet i EU eller tages i brug, med en række undtagelser såsom fødevarer, dyrefoder og lægemidler. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det i praksis, at det er værd at gennemgå hver produktlinje for at se, om den falder under en undtagelse eller ej. Den, der er i tvivl om den præcise afgrænsning, finder en mere detaljeret forklaring på hvilke små og mellemstore virksomheder falder under ESPR'en. Dette trin alene siger endnu intet om et obligatorisk pas — det følger af det andet trin.
Kontrollere, om der allerede er fastsat en delegeret handling for din produktgruppe
Artikel 9 i ESPR fastslår, at det digitale produktpas gøres obligatorisk pr. produktgruppe via delegerede handlinger, som Europa-Kommissionen fastlægger for hver gruppe særskilt. Det betyder, at "ESPR gælder for min produktkategori" ikke automatisk er det samme som "jeg skal nu oprette et pas". For en virksomhed med flere produktlinjer er dette en skelnen, som kan forhindre forvirring: den ene linje kan allerede falde under en fastsat ordning, mens en anden linje stadig venter på en delegeret handling, der endnu ikke findes. Mere om, hvordan disse handlinger kommer i stand, og hvorfor de er afgørende, findes på hvad er en delegeret retsakt, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre. Hvornår hvilken produktgruppe er på turen, og i hvilket tempo det sker, kan findes på i hvilken rækkefølge får produktgrupper et obligatorisk pas.
Fastsætte den korrekte produktgruppe eller -grupper for dine produkter
For en fabrikant eller importør med et bredt sortiment er det at fastsætte den korrekte produktgruppe i sig selv et trin, der kræver opmærksomhed. Nogle produkter falder uden diskussion i én kategori, andre består af komponenter, som hver kan få sin egen pasordning. Den, der søger vejledning her, kan udforske inddelingen via under hvilken produktgruppe falder mit produkt. For produkter, der ikke passer pent i én boks, for eksempel et apparat med et integreret batteri eller elektronik, er det godt at vide, at flere paspligter kan eksistere side om side; det er udarbejdet på mit produkt falder i flere produktgrupper — hvad betyder det.
Hvor det går galt i praksis
Et antal situationer dukker regelmæssigt op i praksis for virksomheder med flere produktlinjer.
En virksomhed går ud fra, at fordi ESPR'en gælder for "alle produkter", er der også straks behov for et pas. Forordningen fastlægger rammerne, men den faktiske pligt opstår først pr. produktgruppe. Den, der ikke har denne forskel klar, bruger tid på et pas for en produktlinje, der endnu ikke har en delegeret handling, mens en anden linje — som allerede er omfattet af pligten — bliver stående.
Et andet tilbagevendende punkt er antagelsen om, at mindre virksomheder slipper uden for. Virksomhedsstørrelse er ikke et automatisk fritagelseskriterium inden for ESPR-systemet; det kan læses nærmere på gælder produktpasset også for små virksomheder. Den, der på grundlag af personaletal konkluderer, at pligten ikke kommer til at gælde, kan få en ubehagelig overraskelse, når produktgruppen bliver udpeget.
En tredje situation: et produkt består af en samling af komponenter, der hver har deres egen regulering. Lærebogeksemplet herpå er et produkt med et batteri — batteriet falder under en anden regulering end det digitale produktpasport fra ESPR, og de to pasporter har forskellige anvendelsesområder og forskellige data. Forskellen mellem dem behandles på hvad er forskellen mellem batteripasset og det digitale produktpasportog et konkret eksempel på et produkt med flere pasporthverv finder du på hvor mange produktpasporter har en e-cykel brug for. Virksomheder, der ikke foretager denne skelnen, risikerer at oprette ét pasport, hvor der i virkeligheden er brug for to — eller omvendt, at udfører dobbeltarbejde for noget, der allerede er dækket.
Et fjerde punkt er, at virksomheder nogle gange venter med forberedelser, indtil forpligtelsen faktisk træder i kraft, og så opdager, at de data, der skal indgå i pasporttet, ikke uden videre kan hentes fra den eksisterende administration. Hvilke data det præcist er, varierer afhængigt af produktgruppe, men et indtryk af karakteren af disse data finder du på hvilke data indgår i produktpasset for produkter.
En femte situation er, at en virksomhed med flere brands eller produktlinjer ikke centralt registrerer opdelingen pr. linje, hvilket betyder, at det ved en inspektion eller kundeforespørgsel ikke hurtigt kan rekonstrueres, hvilken linje der falder under hvilken regulering, og siden hvornår.
Hvad du kan dokumentere
For en virksomhed, der ønsker at bevare overblikket over flere produktgrupper, er det praktisk at nedskrive en række ting skriftligt, også uafhængigt af en eventuel lovpligtighed hertil:
- Et overblik pr. produktlinje over den produktgruppe, den falder ind under, med begrundelsen for denne klassificering.
- En notits pr. produktlinje om der allerede er vedtaget en delegeret handling for den pågældende gruppe, og hvis ikke, hvornår den forventes.
- En dokumentation af produkter, der falder ind under flere produktgrupper, eller som består af komponenter med deres egen pasporthverv, såsom et integreret batteri.
- En liste over de data, der pr. produktgruppe snart skal indgå i pasporttet, og hvor disse data stammer fra inden for organisationen.
- Aftaler om, hvem inden for organisationen der er ansvarlig for at følge nye delegerede handlinger, der er relevante for eget sortiment.
Den, der endnu ikke har denne klassificering på plads, kan som udgangspunkt gennemgå baserne på ny på hvad er et digitalt produktpasport for produkter og se de bredere konsekvenser for egen sektor via hvad ændrer ESPR for små og mellemstore virksomheder.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Giv os besked — rettelser har prioritet.