skal jeg tilbyde produktpasset på flere sprog

Mindst ét sprog, som brugeren forstår

ESPR foreskriver, at oplysninger i det digitale produktpasport skal være forståelige for den bruger, de er beregnet til, og den delegerede handling for hver produktgruppe fastlægger, hvilke sprog eller sprog der konkret kræves. Der er intet fast "obligatoriske sprog"-katalog i selve ESPR — ingen artikel, der siger "nederlandsk, fransk og tysk obligatorisk". Hvad der derimod er fastslået, er udgangspunktet: paspoorten skal være brugbar for slutbrugeren, og oplysninger, som ingen kan læse, opfylder ikke det formål. For et produkt, der kommer på det nederlandske marked, ligger det således for hånden, at slutbrugerens sprog er relevant — men den konkrete regel herom skal komme fra den delegerede handling for den pågældende produktgruppe, ikke fra ESPR i generel forstand.

Hvad der er generelt reguleret, og hvad der varierer pr. produktgruppe

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver de generelle krav til det digitale produktpasport: paspoorten skal være tilgængelig, pålidelig og forståelig. Artikel 11 omhandler den tekniske udformning og drift heraf, såsom forbindelsen til datadrageren og måden, hvorpå paspoorten kan konsulteres. Ingen af disse artikler nævner et specifikt sprogkrav. Dette krav, hvis det opstår, fastsættes pr. produktgruppe via de delegerede handlinger, der følger af artiklerne 5 til og med 7 i ESPR. Det betyder, at sprogkravet for f.eks. tekstiler kan være anderledes end for møbler eller elektronik — ikke fordi loven er inkonsistent, men fordi hver produktgruppe får sin egen delegerede handling med egne bestemmelser. Hvad der en delegeret retsakt præcis betyder, og hvorfor det bestemmer den konkrete udformning, er således relevant at forstå, før du forventer, at ESPR selv indeholder en sprogtabel.

Dette emne handler således ikke om "skal paspoorten være flersproget" som en generisk, altid gældende regel, men om et spørgsmål, der besvares separat for hver produktgruppe. For en producent, der sælger produkter i flere medlemsstater, er det tænkelig, at den delegerede handling fastlægger et krav, der adskiller sig fra det, der gælder for en anden produktgruppe, eller at der forbliver plads til sproget i det land, hvor produktet først sælges. Hvad der ikke er fastslået på grundlag af alene ESPR, er en udtalelse om, at ét sprog (f.eks. engelsk) altid er tilstrækkeligt, eller at alle sprog i de lande, hvor produktet sælges, derimod er nødvendige.

Ingen fast dato endnu, men en fast mekanisme

Der er ingen generel dato, hvor et sprogkrav for alle produktgrupper træder i kraft, fordi dette krav fastsættes pr. produktgruppe i den delegerede handling for denne gruppe. Indtil det tidspunkt, hvor en delegerede handling for en specifik produktgruppe er vedtaget og træder i kraft, gælder der heller ingen konkret sprogkrav fra ESPR-lovgivningen for denne gruppe. Hvad der allerede er fastslået, er princippet fra artikel 10: oplysningerne skal være forståelige for brugeren. Dette princip gælder uanset hvilken produktgruppe det drejer sig om, selv om oversættelsen heraf til et konkret sprogkrav endnu ikke er foretaget overalt. Mere om den generelle tidsplan for forpligtelser pr. produktgruppe er beskrevet ved spørgsmålet hvornår passet bliver obligatorisk for produkter.

Hvad det betyder for din tilgang

Det første trin er at kontrollere, om der allerede er fastsat en delegeret retsakt for den pågældende produktgruppe, og hvis ja, hvad den konkret siger om sproget. Det er simpelthen det sted, hvor det konkrete krav står, ikke i ESPR-teksten selv. Det andet trin er, mens man afventer det, at gå ud fra princippet om, at oplysningerne skal være forståelige for brugeren på det marked, hvor produktet sælges — praktisk set betyder det ofte, at sproget i det pågældende land er relevant, selv uden at der allerede foreligger et udtrykkeligt lovkrav. Det tredje trin er at tage højde for selve pasportets opbygning: fordi pasportet sammensættes ud fra data fra producenten eller importøren, er det praktisk at overveje, hvilke felter der udfyldes på hvilket sprog, når data indleveres, så et eventuelt sproger senere ikke betyder, at alt skal laves om. Det hænger sammen med spørgsmålet hvilke data der præcist kommer ind i pasportet — sproget er nemlig relevant for hvert datafeld, ikke for hele pasportet på én gang.

Hvis nogen nu er i tvivl om, hvorvidt eget produkt overhovedet falder under ESPR, gør man klogt i først at få svar på det spørgsmål, før sproget bliver relevant; det er gennemgået under spørgsmålet om produktpasset gælder for egne produkter.

Hvor dette står: artikel 10 og de delegerede retsakter pr. produktgruppe

Denne forklaring stammer fra artikel 10 i ESPR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781), som fastsætter de generelle tilgængeligheds- og forståelighedskrav til det digitale produktpasport, i kombination med artikel 11 om teknisk design og drift. Den konkrete udformning — hvilket eller hvilke sprog der præcist kræves — fremgår ikke af disse artikler selv, men af de delegerede retsakter, som fastsættes på grundlag af artikel 5 til og med 7 i ESPR for hver produktgruppe.

Hvis nogen vil i gang nu, gør man bedst i at kontrollere, hvilken produktgruppe eget produkt hører under, og om der allerede er offentliggjort en delegeret retsakt for den; så længe det ikke er tilfældet, er det fornuftigt allerede ved indlevering af produktdata at tage hensyn til sproget på det marked, hvor produktet sælges.

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR regulerer i artikel 10, hvad der materielmæssigt skal stå i det digitale produktpasport, men om det sprog, det skal ske på, er verordelighedsteksten selv tilbageholdende. Der er ingen generel bestemmelse i artikel 10 eller artikel 11, der siger "pasportet skal være tilgængeligt på alle EU's sprog". Hvad der derimod står, er at de præcise informationskrav pr. produktgruppe udfyldes via delegerede retsakter, på grundlag af de generelle krav i artikel 5 til og med 7 i ESPR. Det betyder, at sprogkravet ikke er ensartet i grundforordningen, men kan fastsættes produktgruppe for produktgruppe.

Sprogvalg følger produktgruppen, ikke et fast EU-skema

For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere, der sælger produkter i flere kategorier — for eksempel husholdningsapparater og byggematerialer — betyder det, at sprogkravet ikke bliver undersøgt én gang og så er det det samme overalt. Den delegerede retsakt, der gælder for tekstiler, kan indeholde en anden sprogbestemmelse end den for møbler eller batterier. Praktisk set betyder det, at sproget spørgsmål skal undersøges på ny hver gang, når man skal kende de regler, der gælder for den specifikke produktgruppe, i stedet for at der føres en enkelt fast liste over sprog for hele sortimentet.

Tilgængelighed af oplysninger for det marked, hvor produktet sælges

Artikel 11 i ESPR handler om det tekniske design og driften af passet og understreger, at oplysningerne skal være tilgængelige på en pålidelig og tilgængelig måde for de parter, der har ret til det. Tilgængelighed har også en sprogkomponent: oplysninger, der kun foreligger på et sprog, som slutbrugeren i salgslandet ikke forstår, er i praksis mindre tilgængelige, selv om dataene teknisk set kan tilgås af alle. For en producent, der sælger i flere medlemsstater, betyder det, at der tages hensyn til det marked, hvor produktet ender, også når den delegerede retsakt selv ikke foreskriver en præcis sprogliste.

Sondring mellem forbrugerinformation og tekniske data for virksomheder

Ikke alle data i passet er beregnet til samme læser. Reparationsinstruktioner eller brugsanvisninger er primært rettet mod forbrugeren eller slutbrugeren, mens data om materialsammensætning eller overensstemmelse oftere bliver konsulteret af marktilsyn, genvindingsvirksomheder eller andre virksomheder. Denne sondring spiller ind i spørgsmålet om, hvilket sprog der logisk er relevant hvor: hvem læser hvilken del, medbestemmer, om en oversættelse er fornuftig. Dette knytter an til spørgsmålet hvem der må se hvilke data fra passet, for målgruppen for et datafeldt og sprogsvalget for det hænger sammen.

Konsistens mellem pas og øvrig produktinformation

I det omfang en delegeret retsakt stiller et sprogkrav, er det praktisk relevant, at sproget i passet stemmer overens med sproget i anden obligatorisk produktinformation, såsom brugsanvisningen eller sikkerhedsdatabladet, som allerede leveres på salgmarkedets nationalsprog. En virksomhed, der udarbejder pas for flere produktgrupper, gør klogt i at overvåge denne konsistens pr. produktgruppe i stedet for at antage, at ét oversættelsesproces for hele porteføljen er tilstrækkeligt.

Hvor det går galt i praksis

En producent, der første gang udarbejder et pas, overtager ofte sproget fra hovedkontoret eller fra det første marked, som produktet blev udviklet til, uden at kontrollere, om den delegerede retsakt for denne produktgruppe stiller andre krav.

En importør, der bringer produkter på markedet gennem distributører i forskellige medlemsstater, går nogle gange ud fra, at leverandøren allerede har stået for den korrekte sprogversion, mens ansvaret for passet formelt ligger hos den part, der bringer det på markedet i EU.

Når en produktlinje sælges både til forbrugere og til professionelle køber, bliver det nogle gange glemt, at forbrugerlvendte dele — såsom reparationsinformation — har anden sprogfølsomhed end tekniske specifikationer, som primært bliver konsulteret af fagfolk.

En virksomhed, der får passet udarbejdet af en ekstern part, kontrollerer nogle gange ikke, om oversættelsen stemmer overens med kildeteksten, når der senere foretages en rettelse, hvorved sprogversioner divergerer — en risiko, der er tæt forbundet med spørgsmålet om hvordan en fejl i et allerede offentliggjort pas bliver rettet.

For en produktgruppe, hvor den delegerede retsakt endnu ikke er endelig, bliver sprogsvalget nogle gange "fastbygget" for tidligt i systemet, hvilket senere kræver omarbejdning, når den endelige tekst afviger fra antagelsen.

Hvad du kan dokumentere

Pr. produktgruppe lokalisering af den relevante delegerede retsakt og det deri indeholdte sprogbeskrivelse, herunder datoen for konsultationen.
Et overblik over de medlemsstater, hvori produktet sælges, koblet til det sprog, hvori de tilhørende pasdata stilles til rådighed.
En intern differentiering mellem datafelter, der primært er beregnet til forbrugeren, og felter, som primært bliver konsulteret af virksomheder eller tilsyn, som grundlag for sprogsvalget pr. felt.
En oversættelsesproces med kontrol af konsistensen mellem kildetekst og oversættelse, herunder en fastlagt arbejdsmåde for, hvornår en rettelse i én sprogversion skal implementeres.
En henvisning til den kilde, der er blevet brugt til at bestemme hvilke data der skal indgå i passet, således at oversat og original version indholdsligt stemmer overens med hinanden.
En fast aftale om, hvem inden for organisationen, der er ansvarlig for at holde hver sprogversion opdateret, i forbindelse med de generelle aftaler om hvor aktuelle dataene i passet skal være.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 05-09-2026. Er der noget, der ikke er korrekt? Giv os besked — rettelser har prioritet.