Min producent sidder uden for EU — hvem ordner produktpasset så?

Normalt set importøren eller den bemyndigede repræsentant

Hvis producenten er etableret uden for EU, påhviler ansvaret for produktpasset normalt importøren, der bringer produktet på EU-markedet, eller en bemyndiget repræsentant, som producenten har udpeget i EU. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er bygget op omkring princippet om, at der for ethvert produkt, der sælges inden for EU, skal være en markedsaktør etableret i EU, som kan gøres ansvarlig for overholdelse. Hvis producenten ikke selv er denne aktør, påtager enten den bemyndigede repræsentant (artikel 28 ESPR) eller importøren (artikel 29 ESPR) sig denne rolle, hver med deres eget sæt af opgaver.

For hvem dette gælder, og for hvem det ikke gør

Denne skelnen gælder kun, hvis producenten er etableret uden for EU. Er producenten derimod etableret i EU, er det producenten selv, der er ansvarlig for at sammenstille og stille produktpasset til rådighed — der er da ingen importør eller bemyndiget repræsentant, som overtager denne rolle, heller ikke hvis produktet sælges gennem en mellemmand. Her handler det specifikt om rollefordelingen mellem producent, bemyndiget repræsentant og importør, som ESPR beskriver den. Det handler ikke om indholdet af selve passet, om hvilke produktgrupper der kræver et pas, eller om hvornår denne pligt konkret træder i kraft — det reguleres separat for hver produktgruppe gennem delegerede forordninger.

En importør i henhold til ESPR er den part, som er etableret i EU og bringer produktet fra et land uden for EU på EU-markedet. En distributør, som køber et produkt fra en EU-part, er ikke importør i denne betydning og har et andet, mindre stringent sæt af forpligtelser. For spørgsmålet "hvem ordner passet" er det således især relevant, hvem der faktisk bringer produktet ind i EU, og om producenten allerede har udpeget en bemyndiget repræsentant.

Ingen fast ikrafttrædelsesdato endnu: det følger pr. produktgruppe

ESPR selv indeholder de generelle regler om bemyndigede repræsentanter og importører, men den konkrete pligt til faktisk at have et digitalt produktpas for et specifikt produkt opstår først, når der er vedtaget en delegeret forordning for den pågældende produktgruppe. For hvilke produktgrupper det kommer til at gælde, og fra hvornår, er ikke endnu fastslået for alle grupper. Det, som er fastslået, er princippet: såsnart en produktgruppe falder ind under paspoortpligten, gælder rollerne for producent, bemyndiget repræsentant og importør som beskrevet ovenfor, uanset hvilken produktgruppe produktet tilhører.

Hvad det betyder i praksis

For en importør, der bringer produkter fra en producent uden for EU på markedet, er det første spørgsmål, om denne producent allerede har udpeget en bemyndiget repræsentant. Hvis det er tilfældet, er denne repræsentant kontaktpunktet for de oplysninger, der skal indgå i passet, og koordineringen med producenten ligger hos ham. Hvis der ikke er en bemyndiget repræsentant, falder en stor del af kontrolopgaverne på importøren selv: denne skal, inden produktet sælges, kontrollere, om produktet er ledsaget af det påkrævede pas, og om oplysningerne i det er korrekte, selv hvis importøren ikke selv har udarbejdet disse oplysninger.

I praksis betyder det som regel tre trin. Først kontrollere, om fabrikanten allerede har udpeget en bemyndiget repræsentant, og hvis ja, hvem det er. Dernæst fastslå, hvem i kæden der optræder som importør i henhold til ESPR — det behøver ikke automatisk at være den mest oplagte part, da en mellemmand, der kun videresælger varer inden for EU, ikke er importør. Og endelig aftale med fabrikanten om, hvem der leverer de kildedata, der er nødvendige for at sammensætte passet, og hvem der er ansvarlig for at holde det opdateret i den periode, hvor passet skal være tilgængeligt. En platform, der sammensætter og hoster passet, såsom prodpas.eu, kan behandle disse data, men spørgsmålet om, hvem der leverer dataene, og hvem der er ansvarlig for, at de er korrekte, forbliver en sag mellem fabrikant, bemyndiget repræsentant og importør.

Det retlige grundlag: artikel 28 og 29 i ESPR

Artikel 28 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) regulerer muligheden for, at en fabrikant uden for EU kan udpege en bemyndiget repræsentant via en skriftlig fuldmagt, hvori de opgaver, som denne repræsentant udfører på vegne af fabrikanten, er specificeret. Artikel 29 i samme forordning beskriver importørernes forpligtelser, herunder kontrol før markedsføring af, at produktet opfylder de krav, der gælder for den pågældende produktgruppe. Sammen fastlægger disse to artikler, hvem der udfylder hvilken rolle, når fabrikanten selv ikke er etableret i EU.

Hvad skal du gøre nu

Hvis du som importør eller bemyndiget repræsentant har at gøre med en fabrikant uden for EU, er det klogt tidligt i processen at fastlægge, hvem der leverer hvilke data, og hvem der er ansvarlig for at holde passet opdateret. For den nøjagtige ordlyd af forpligtelserne er den officielle kilde altid vejledende; for den praktiske side — sammensætning, hosting og forsyning af passet med en QR-datadrager — kan prodpas.eu behandle data fra fabrikanten eller importøren til et pas, der forbliver tilgængeligt i ti år.

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

En fabrikant uden for EU må ikke selv, direkte fra et tredjeland, sætte et produktpasporti på det europæiske marked og ikke gøre noget mere. Så snart produktet når EU-markedet, skal der være en ansvarlig part inden for EU for de forpligtelser, der hører til pasportet. Hvem det er, afhænger af, hvordan produktet krydser grænsen.

Fastlæggelse af, hvem der er ansvarlig inden for EU

Der er to veje, som en fabrikant uden for EU kan løse dette på: via en importør, der bringer produktet på EU-markedet under eget navn, eller via en bemyndiget repræsentant, som fabrikanten specifikt udpeger til opgaverne omkring produktpasset. Dette er ikke et valg uden forpligtelse, der kan gemmes væk et sted i en kontrakt — for en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere betyder det ofte, at første skridt er at finde ud af, hvilken af de to roller virksomheden selv har. En virksomhed, der bringer produkter fra uden for EU ind og på markedet, er nemlig ikke automatisk bare "køber": ESPR har en egne definition af importør, og den kan afvige fra, hvordan rollen er beskrevet i handelsaftalen. Tvivl herom er netop, hvor artiklen Er jeg importør eller producent efter ESPR? kommer ind på.

Udpegning af en bemyndiget repræsentant

Artikel 28 i ESPR (forordning (EU) 2024/1781) beskriver muligheden for en fabrikant uden for EU for at udpege en bemyndiget repræsentant, der på hans vegne udfører opgaver inden for produktpasset. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere, der som EU-part er involveret hos sådan en fabrikant, betyder det, at det skal være klart, om denne bemyndigede er der, hvem det er, og hvilke opgaver der præcist er overdraget. En bemyndiget repræsentant er ikke automatisk forpligtet i hver situation — om det er nødvendigt, og hvad den så vel og ikke gør, er udführligt beskrevet i skal jeg have en bemyndiget repræsentant i EU for produktpasset.

Overholdelse af importørforpligtelserne

Artikel 29 i ESPR (forordning (EU) 2024/1781) fastlægger forpligtelser for importøren, når denne bringer produktet fra fabrikanten uden for EU på EU-markedet. For en virksomhed i denne position betyder det praktisk, at det skal kontrolleres, om produktpasset er til stede, om dataene heri svarer til produktet, og om fabrikanten uden for EU holder den påkrævede tekniske dokumentation tilgængelig. Importøren bærer eget ansvar for dette, uafhængigt af, hvad fabrikanten hævder at have gjort. Hvad dette ansvar præcist indebærer, og hvor det stopper, er beskrevet i Hvem er ansvarlig for produktpasset for produkter?.

Fastsættelse af eget navn og kontaktoplysninger på produktet

Både importøren og den bemyndigede repræsentant fremgår med navn og kontaktoplysninger på produktet eller den tilhørende dokumentation. For en virksomhed af denne størrelse betyder det, at der skal være et fast, opdateret sæt oplysninger, der bruges konsistent overalt — på pasportet, på produktet og i administrationen. Ved skift af importør eller distributør, eller ved ændring af virksomhedsnavn, er dette en detalje, der let bliver glemt, mens passortet allerede er live.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der ofte dukker op: en EU-virksomhed bestiller direkte hos en fabrik i Asien og går ud fra, at "leverandøren nok ordner pasportet", mens denne samme EU-part ifølge ESPR-definitionen selv er importøren og således selv bærer forpligtelserne fra artikel 29.

En anden situation: der er udpeget en bemyndiget repræsentant, men udpegningen er mundtligt aftalt eller står kun i en e-mail. Så snart der stilles spørgsmål om, hvem der har påtaget sig hvilken opgave, er der intet skriftligt at falde tilbage på.

En tredje situation: fabrikanten uden for EU leverer et pasporti, men den tekniske understøttelse bagved det bliver liggende i oprindelseslandet, uden for rækkevidde for EU-importøren. Hvis der så bliver bedt om at vise denne dokumentation, er der ingen inden for EU, der hurtigt kan fremskaffe den.

En fjerde situation: produktet sælges via en mellemled på en onlinemarkedsplads, og ingen i kæden føler sig ansvarlig, fordi "markedspladen" eller "producenten" jo skal have ordnet det alligevel. Hvad et salg via en platform betyder for disse forpligtelser, er forklaret i Hvad betyder produktpasset, når jeg sælger produkter via en online markedsplads?.

En femte situation: produktet bringes på markedet under et eget mærke, mens produktionen og den første opsætning af passet ligger hos producenten uden for EU. Spørgsmålet om hvem der så formelt anses for værende producent — den part der sætter mærket, eller den part der producerer — fører regelmæssigt til uklarhed, noget der behandles nærmere i Jeg sælger produkter under mit eget mærke — hvilke forpligtelser får jeg?.

Hvad du kan dokumentere

En skriftlig instruks fra den bemyndigede repræsentant, hvori det præcist er angivet, hvilke opgaver omkring produktpasset der er delegeret, og hvilke der ikke er.
En oversigt over egen rolle i kæden — producent, importør eller begge for forskellige produktlinjer — med begrundelsen for det valg.
Et fast sæt virksomhedsdata (navn, adresse, kontaktoplysninger), der anvendes konsekvent på passet, på produktet og i korrespondance med producenten uden for EU.
En aftale med producenten om hvor den tekniske dokumentation opbevares, og hvordan den kan anmodes inden for rimelig tid.
En kontrolliste, der ved hver levering bruges til at kontrollere, om produktpasset er til stede og stemmer overens med det leverede produkt, før det går videre i kæden.
En fastlagt procedure for hvad der sker ved skift af producent, bemyndiget repræsentant eller importør, så passet ikke bliver hængende på en forsvunden kontaktperson.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Giv os besked — rettelser har prioritet.