Må jeg stadig destruere usold lagerbeholdning af produkter?
Destruktion af usolgt lager begrænses
I øjeblikket må usolgt lager i de fleste tilfælde stadig destrueres, men ESPR (forordning (EU) 2024/1781) etablerer en ramme, hvorved det for stadig flere produktgrupper bliver forbudt. Forordningen selv taler ikke om et enkelt generelt forbud, der gælder øjeblikkeligt for alle produkter. I stedet fastlægger den grundlaget: Europa-Kommissionen får bemyndigelse til at bestemme pr. produktgruppe, at destruktion af usolgte forbrugsvarer ikke længere er tilladt, og forpligter virksomheder til på forhånd at give transparens om, hvad de gør med usolgt lager. Tekstiler og fodtøj er de produktgrupper, der i forordningen først er udpeget til et forbud; for andre produktgrupper skal det stadig fastsættes særskilt.
For hvem dette gælder, og for hvem det ikke gør
Ordningen berører producenter, importører og andre markedsaktører, der bringer forbrugsvarer på EU-markedet og skrotter eller lader ødelægge resterende, usolgte eksemplarer. Det drejer sig således om nye produkter, som aldrig er nået til en forbruger — overskud, returvarer, der betragtes som nye, sæsonlager, der ikke er solgt. Det drejer sig ikke om produkter, som allerede har været i brug hos en forbruger og tilbagegives som affald; for disse gælder andre regler, såsom affaldsreglerne eller produktspecifikke ordninger såsom for elektronik eller batterier. Produkter, der skal fjernes fra markedet af sikkerhedsmæssige eller overensstemmelsesmæssige grunde, falder også uden for denne ramme: disse må slet ikke forblive i omløb, uanset hvad ESPR siger om destruktion af usolgt lager.
Vigtig er det endvidere, at forpligtigelserne ikke automatisk gælder for hver virksomhed og hver produktgruppe. Forordningen indeholder en undtagelse for mikro- og små virksomheder og en overgangsordning for mellemstore virksomheder. Den, der tilhører disse kategorier, falder således (midlertidigt eller permanent) uden for de strengeste forpligtelser, også hvis selve produktet — såsom tekstiler eller fodtøj — faktisk er blevet udpeget.
Hvad der allerede er fastslået, og hvad der stadig skal udfyldes
Hvornår et forbud for en specifik produktgruppe faktisk træder i kraft, afhænger af den udpegning, der er eller bliver fastslået for denne produktgruppe. For tekstiler og fodtøj er denne udpegning allerede optaget i selve forordningen; for andre produktgrupper skal Kommissionen ordne det separat via en delegeret retsakt. En konkret dato for, hvornår forbuddet for en bestemt produktgruppe træder i kraft, og den præcise afgrænsning af, hvilke virksomheder der er undtaget eller ikke, står således pr. produktgruppe i selve forordningen og de tilhørende gennemførelsestekster. Indtil det tidspunkt, hvor en produktgruppe er udpeget, og den tilhørende forpligtelse træder i kraft, ændres der i praksis intet for denne gruppe vedrørende, hvad der er tilladt eller ikke med usolgt lager.
Hvad der allerede gælder, er forpligtelsen til at give transparens: markedsaktører, der falder inden for ordningen, skal offentliggøre oplysninger om de mængder usolgte forbrugsvarer, som de skrotter, og om årsagerne hertil. Denne transparensforpligtelse er beregnet til at gøre det synligt, hvor ofte og hvorfor destruktion stadig finder sted, også før et forbud træder i kraft for en produktgruppe.
Hvad dette betyder i praksis
For dem, der nu sidder med usolgt lager, er det første trin at kontrollere, om produktet tilhører en produktgruppe, som ESPR allerede har udpeget — tekstiler og fodtøj er det tydeligste eksempel. Hvis det er tilfældet, er det andet trin at undersøge, om virksomheden falder ind under undtagelsen for mikro- eller små virksomheder, eller under overgangsordningen for mellemstore virksomheder; det afgør, om forpligtelserne allerede gælder eller ikke endnu. Det tredje trin er at kontrollere, om der allerede findes en rapporteringspligt vedrørende kasseret usolgt lager, uanset om selve ødelæggelsesforbuddet allerede gælder — denne transparentspligt kan nemlig gælde tidligere end forbuddet selv. Endelig er det klogt at tage højde for retningen af lovgivningen: selv produktgrupper, der endnu ikke er udpeget, kan blive det i fremtiden, hvilket betyder, at en forretningsmodel, der er afhængig af at ødelægge overskud, på sigt kan møde begrænsninger, også uden for tekstiler og fodtøj.
Hvor dette følger fra: artikel 23 til og med 26 ESPR
Denne ordning er fastlagt i artikel 23 til og med 26 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som sammen danner grundlaget for at forhindre ødelæggelse af usolgte forbrugsvarer: beføjelsen til at udpege produktgrupper, undtagelserne for mindre virksomheder, rapporteringspligten og bestemmelserne om revision af grundlaget.
Hvad der skal gøres
Kontroller, om dit eget produkt tilhører tekstiler eller fodtøj, eller til en anden produktgruppe, der i mellemtiden er udpeget via en delegeret retsakt, og kontroller virksomhedens størrelse mod undtagelserne for mikro-, små og mellemstore virksomheder. For den præcise status for en produktgruppe og den aktuelle stand for delegerede retsakter skal du konsultere teksten i selve ESPR via fundstedet nedenfor, og hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du være forberedt på at konsultere en rådgiver, der kan vurdere de aktuelle implementeringsregler i forhold til det specifikke produkt og virksomhed.
Hvor dette er baseret på
Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.
Hvad du konkret skal gøre
ESPR'en (Europa-Parlamentets og Rådet Forordning (EU) 2024/1781) regulerer i artiklerne 23 til og med 26 noget, der ligger uden for selve produktpasset, men som er tæt forbundet hermed: forebyggelse af ødelæggelse af usolgte forbrugsvarer. For en del af de virksomheder, der har med produktpaspotter at gøre, gælder denne forordning således på to fronter — datakravene til produktet og reglerne om, hvad der må ske med et produkt, hvis det ikke bliver solgt.
Hvad der forventes af dig
Transparens om usolgt lagerbeholdning
Artikel 24 i ESPR forpligter visse virksomheder til offentligt at gøre rede for, hvor mange usolgte forbrugsvarer de ødelægger, og hvad der er sket hermed. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder dette praktisk talt, at der skal være en administrativ ordning, der holder ødelægget lagerbeholdning separat som en kategori — ikke blot »afskrevet lagerbeholdning« i regnskaberne, men specifikt de partier, der er ødelægget, med antal og årsag. Uden denne registrering er der intet at rapportere, hvis der opstår pligt til offentliggørelse.
Muligt forbud mod ødelæggelse for specifikke produktgrupper
Artikel 23 i ESPR danner grundlag for at fastslå et forbud mod ødelæggelse af usolgte forbrugsvarer for specifikke produktgrupper. Dette forbud gælder ikke automatisk for alle produkter; det fastslås pr. produktgruppe via de delegerede retsakter, der også regulerer selve produktpasset. For en virksomhed betyder det, at spørgsmålet »må jeg ødelægge dette« ikke kan besvares på generelt grundlag, men skal undersøges pr. produktgruppe. Tøjvarer af tekstil og fodtøj nævnes allerede i forordningen selv som eksempel på en sektor, hvor dette er følsomt, men den endelige liste over obligatoriske produktgrupper følger af gennemførelseslovgivningen.
Undtagelsesgrunde underbygges
Artikel 25 i ESPR nævner grunde, hvorunder en undtagelse fra et ødelæggelsesforbid er mulig, for eksempel ved sikkerhedsrisici ved produktet. For en virksomhed, der fortsætter med ødelæggelse med henvisning til en sådan undtagelse, betyder det, at der skal foreligge en dokumentation, der underbygger denne beslutning — ikke som formalitet i efterfølgende, men som registrering på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Ved en kontrol er »vi fandt det ikke længere salgbart« en anden historie end dokumentation med en konkret sikkerhedsvurdering.
Rapporteringspligter baseret på tærskelværdier
Artikel 24 i ESPR knytter en del af forpligtigelserne til virksomhedens størrelse; mikrovirksomheder og små virksomheder er på nogle punkter undtaget. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte er dette et punkt, der skal undersøges nøje, fordi virksomhedens egen størrelse bestemmer, om den fulde forpligtelse gælder eller en lettere form. Det er ikke noget, man afgør efter følelse — forordningen selv arbejder med formelle definitioner af virksomhedsstørrelse, der ikke udelukkende følger antallet af ansatte.
Hvor det går galt i praksis
En første situation, der ofte dukker op: en virksomhed ødelægger en parti returneret varer, fordi salget ikke længere er rentabelt, uden at kontrollere, om produktgruppen i mellemtiden er omfattet af et ødelæggelsesforbid. Dette forbud indføres nemlig pr. produktgruppe og pr. delegeret retsakt, ofte samtidigt med kravene til produktpasset for samme gruppe — den, der allerede følger det sidstnævnte, går glip af det førstnævnte nogle gange alligevel.
En anden situation: der er ingen separat registrering af ødelægget lagerbeholdning, kun en bogholderisk afskrivning. På det tidspunkt, hvor offentliggørelse anmodes om, er det ikke længere muligt at rekonstruere, hvor mange enheder der præcist er ødelægget, og hvorfor.
En tredje situation: en undtagelsesgrund optegnes først i efterfølgende efter en forespørgsel fra en tilsynsmyndighed, i stedet for på selve beslutningsvedtagningstidspunktet. Det gør dokumentationen sårbar, selv om ødelæggelsen faktisk var berettiget.
En fjerde situation: lagerbeholdning, der har stået på hylderne længe, før reglerne for en produktgruppe træder i kraft, gennemgås ikke separat. Spørgsmålet hvad skal man gøre med lagerbeholdning, der allerede ligger der, når reglerne træder i kraft bliver pludselig aktuel på et tidspunkt, hvor der ikke længere er tid til at afklare det roligt.
En femte situation: en virksomhed mener, at reglerne kun er relevante, hvis det digitale produktpas allerede er obligatorisk for egen produktgruppe, mens artikel 23 til 26 har deres egen tidsplan og egne delegerede retsakter, uafhængigt af kravene til datebærer.
Hvad du kan dokumentere
- En oversigt pr. produktgruppe over, hvorvidt der gælder eller kommer til at gælde et destruktionsforbud, med kildehenvisningen i den pågældende delegerede retsakt.
- En særskilt registrering af destrueret usolgt lagerbeholdning: antal, dato, produktgruppe og årsag til destruktion.
- Et dossier pr. undtagelsestilfælde, udarbejdet på tidspunktet for afgørelsen, med det konkrete grundlag fra artikel 25 i ESPR, som skønnes at være gældende.
- En kontrol af egen virksomhedsstørrelse mod de definitioner, som forordningen anvender, for at afgøre, hvilken forpligtelse fra artikel 24, der er gældende.
- En procedure for returer og overskydende lagerbeholdning, således at destruktion ikke er standardløsningen, før alternativer er gennemgået.
Dette emne berører i praksis ofte de samme spørgsmål som resten af dossier vedr. digitalt produktpas. Hvis der stadig skal afgøres hvorvidt det digitale produktpas gælder for egne produktergør man klogt i at kombinere denne udredningsopgave med spørgsmålet om, hvorvidt der for samme produktgruppe også kommer et destruktionsforbud — begge følger af samme forordning og ofte fra samme delegerede retsakt. Og for dem, der spekulerer på, hvad en tilsynsmyndighed rent faktisk anmoder om ved en kontrol: hvad en tilsynsmyndighed anmoder om ved en kontrol af produkter giver et billede af den type dossier, der forventes, hvilket også gælder for administrationen omkring destruktion og undtagelser.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Giv os besked — rettelser har prioritet.