Hvad betyder produktpasset, hvis jeg importerer produkter uden for EU?

Som importør er du medansvarlig for passet

Hvis du henter produkter fra uden for EU og bringer dem på markedet her, betragtes du ikke som producent, men som importør, og denne rolle indebærer ifølge ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) egne forpligtelser vedrørende det digitale produktpas. Passet skal være til stede og korrekt, før produktet kommer på EU-markedet, og toldmyndighederne kan kontrollere dette ved import. Det betyder, at en importør ikke kan nøjes med "producenten ordner det" — der påhviler importøren en egen kontrolpligt, og hvis toldmyndighederne er i tvivl om en forsendelse, kan de anmode om passet, før varerne frigives.

For hvem dette gælder, og hvad det ikke gælder for

Disse forpligtelser gælder for den, der optræder som importør i henhold til ESPR: en virksomhed, der er etableret i EU og bringer et produkt fra et land uden for EU på EU-markedet for første gang. For en EU-producent, som selv producerer, gælder andre egne forpligtelser som producent — disse falder ikke ind under denne bestemmelse. Det samme gælder for en virksomhed, der blot lader varer passere gennem til en bestemmelsessted uden for EU uden at bringe dem på markedet her: gennemgang er ikke det samme som at bringe i handelen.

Lige så vigtig er afgrænsningen på produktniveau. ESPR er en rammeforordning: den fastlægger reglerne, men hvilke produktgrupper der faktisk har brug for et produktpas, med hvilke data og fra hvornår, udarbejdes separat for hver produktgruppe. Så længe der endnu ikke foreligger en specifik udarbejdelse for en bestemt produktgruppe, er der heller ingen konkret paspligtforpligtelse at overholde — forpligtelserne i artikel 29 og kontrolbeføjelserne i artikel 15 bliver først aktuelle, når det er reguleret for den pågældende produktkategori.

Når dette træder i kraft, varierer det fra produktgruppe til produktgruppe

Der er ikke en enkelt dato, der gælder for alle produktgrupper på samme tid. ESPR selv fastlægger systemet — herunder importørens rolle og toldkontrollen — men den faktiske ikrafttrædelses- og de præcise krav fastsættes pr. produktgruppe i særskilt regelgivning. For nogle produktgrupper er denne proces længere fremme end for andre. Hvis du vil vide, om og hvornår dette gælder for et specifikt produkt, ser du derfor ikke kun på ESPR, men også på den produktgruppespecifikke forordning, der bliver gældende for den. Indtil en sådan forordning gælder for en produktgruppe, fortsætter de eksisterende markedsovervågnings- og toldergler, som de var før introduktionen af produktpasset.

Sådan håndteres det i praksis

Det første skridt er at kontrollere, om den produktgruppe, som importeres, allerede falder under eller kommer til at falde under en paspligtforpligtelse, og i givet fald fra hvornår — dette fremgår af den produktgruppespecifikke regelgivning, ikke af ESPR selv. Hvis det er tilfældet, er det næste skridt at kontakte producenten eller leverandøren uden for EU: denne er som regel ansvarlig for at få passet udarbejdet og de tilhørende data. For importøren er det relevant at kunne dokumentere, at passet faktisk er til stede, at det er tilgængeligt via QR-koden på eller ved produktet, og at dataene deri svarer til det, der faktisk importeres.

Derudover kan det dreje sig om at tilføje eget navn og kontaktoplysninger som importør, så det er klart, hvem der har bragt produktet på EU-markedet. I praksis betyder dette, at det er hensigtsmæssigt for en importør at fastlægge sådanne aftaler allerede ved indkøbet hos leverandøren, snarere end at opdage det først, når det passerer toldgrænsen. Dokumentation, der viser, at passet er kontrolleret og korrekt, er nyttigt at have ved hånden — netop fordi toldmyndighederne kan kontrollere dette ved import.

Dette er baseret på

Importørernes forpligtelser vedrørende det digitale produktpasport fremgår af artikel 29 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). Toldmyndighedernes beføjelse til at kontrollere dette ved import fra uden for EU fremgår af artikel 15 i samme forordning. Begge artikler er en del af ESPR's generelle ramme; den konkrete udformning pr. produktgruppe — hvilke data, hvilken form og fra hvornår — følger af supplerende regulering pr. produktgruppe.

Hvad skal du gøre nu

Kontroller hvilken produktgruppe de importerede produkter hører under og undersøg, om der allerede er gældende eller planlagt specifik regulering med produktpasportkrav for denne gruppe. Ved tvivl kontakter du fabrikanten eller leverandøren uden for EU om, hvem der udarbejder pasportet og hvilke data der skal indgå, og dokumenterer hvordan og hvor pasportet forbliver tilgængeligt efter import. Konsulter den eksakte ordlyd af forpligtelserne i artikel 29 og artikel 15 i ESPR, og hold øje med produktgruppespecifik regulering for den faktiske ikrafttrædelsesdato.

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvis en virksomhed henter produkter fra uden for EU og bringer dem på det europæiske marked, er den ikke en gennemgangskanal for ESPR, men en importør — med eget sæt af forpligtelser, som er uafhængig af, hvad fabrikanten i oprindelseslandet gør eller ikke gør. Produktpasportet ændrer derfor ikke på importørens sædvanlige rolle, men det gør rollen synlig og kontrollerbar på en ny måde: ved toldgrænsen, ved porten.

Hvad der forventes af dig

Kontrol af, om pasportet foreligger før produktet indføres

Artikel 29 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) pålægger importøren pligt til at kontrollere, om fabrikanten uden for EU har sikret de påkrævede overensstemmelser og dokumentation i orden, herunder det digitale produktpasport, hvor det er obligatorisk for den pågældende produktgruppe. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det, at indkøbsafdelingen — ofte de samme personer, der allerede kontrollerer CE-mærkning og overensstemmelsesforklaringer — får et ekstra kontrolpunkt: findes der et pasport, er det knyttet til det rigtige produkt, og findes QR-koden eller anden datadrager på produktet eller emballagen. Hvis man ønsker at vide hvilke data skal jeg anmode min produktleverandør omfinder der et tilknytningspunkt, som gælder lige så godt for en fabrikant uden for EU som for en leverandør inden for EU.

Selv at reagere, hvis pasportet mangler eller ikke stemmer

Hvor der hos en europæisk leverandør ofte er plads til at lukke et hul i fællesskab, ligger ansvaret ved import fra uden for EU tungere på importøren selv. Hvis et produkt ikke vedlægges det påkrævede pasport, eller hvis pasportet ikke stemmer overens med produktet, er det importørens ansvar at handle herpå før produktet bringes på markedet i EU. For en mellemstor virksomhed betyder det, at der skal være en fast procedure for, hvad der sker ved et manglende eller mangelfuldt pasport — ikke noget, der løses ad hoc i hver forsendelse af den, der lige har tid.

Angive egne oplysninger på pasportet

Artikel 29 pålægger importøren også at gøre egen navn, registreret handelsnavn eller varemærke og kontaktoplysninger kendt i forhold til produktet — noget, der i praksis foregår via produktpasportet eller den medfølgende dokumentation. Det er ikke et spørgsmål om "fabrikanten har allerede lavet pasportet, så vi er klar": importørens oplysninger skal være korrekte og fuldstændige, og det kræver koordinering med fabrikanten om, hvem der udfylder og administrerer hvilken del af pasportet.

Medvirken ved toldfremstillinger vedrørende pasportet

Artikel 15 i ESPR regulerer, at toldbetegnelser ved indgang af produkter fra tredjeland kan kontrollere, om det digitale produktpasport foreligger og er tilgængeligt, blandt andet via datadrager på produktet. For en importør betyder det, at det ikke er tilstrækkeligt at have pasportet liggende et sted i et system — det skal på indførselstidspunktet rent faktisk være tilgængeligt via QR-koden eller lignende drager på selve produktet eller emballagen. En virksomhed, der modtager forsendelser i en havn eller lufthavn, gør klogt i at få dette testet før forsendelse, ikke først når forsendelsen allerede ligger hos tolden.

Hvor det går galt i praksis

Et første tilbagevendende problem: fabrikanten uden for EU leverer et pasport, men pasportet er knyttet til en generisk produktversion, mens importøren indførselsfremgår en specifik variant — anden farve, anden effekt, anden sammensætning. QR-koden virker, men refererer til de forkerte data.

En anden situation: importøren går ud fra, at "leverandøren nok ordner det", fordi det ofte føles sådan ved CE-mærkning, og opdager ved en toldkontrol, at der slet ikke er oprettet nogen pasport for den pågældende produktgruppe. På det tidspunkt er forsendelsen allerede der, og at finde ud af, hvem der skulle have leveret pasportet, er ikke svar på det spørgsmål, tolden stiller.

En tredje situation: der eksisterer godt nok et pas, men importørens oplysninger deri er ikke blevet opdateret efter en skift af importør eller mellemmand — passet nævner stadig en tidligere part som ansvarlig. Dette vedrører et spørgsmål, der forekommer mere bredt ved leverandørskift: jeg skifter leverandør – skal produktpasset tilpasses handler om denne situation inden for EU, men kernen — at et pas skal forblive korrekt vedr. hvem der faktisk er ansvarlig — gælder lige sådan for en importør, der skifter fabrikant uden for EU.

En fjerde situation: samme produktkode indkøbes fra to forskellige fabrikanter uden for EU, og importøren antager, at ét pasmal er tilstrækkeligt for begge, mens den underliggende sammensætning eller komponenternes herkomst varierer. Dette vedrører det spørgsmål, som også opstår ved jeg bruger flere leverandører til det samme komponent – hvordan fungerer passet så — passet følger produktet som det faktisk er sammensat, ikke produktnavnet på fakturaen.

Et femte genkommende punkt: fabrikanten uden for EU ønsker af konkurrencemæssige grunde ikke at dele alle underliggende oplysninger, og importøren ved ikke, hvordan man indgår aftaler herom uden at forøge handelsforholdet.

Hvad du kan dokumentere

En fast tjekliste ved modtagelse af hver sending fra uden for EU: er passet til stede, virker databæreren, stemmer produktkoden og varianten overens med hvad der faktisk importeres.
Aftaler med fabrikanten uden for EU om hvem der udarbejder passet, hvem der tilføjer importøroplysningerne, og hvem der holder dem opdateret — sammenlignelig med hvad Hvordan fastslår jeg levering af pasoplysninger i min indkøbskontrakt beskriver for leverandører generelt, og lige så relevant ved en kontrakt med en part uden for EU.
En arbejdsmetode til at kontrollere rigtigheden af modtagne oplysninger før første import af en ny produktlinje, med udgangspunkt i Hvordan kontrollerer jeg, om mine leverandøroplysninger er korrekte.
En fastlagt procedure for det tilfælde, at en sending ankommer uden gyldigt pas: hvem bliver informeret, hvilket trin følger, og hvilken dokumentation bevares derved.
Hvis relevant, en fortrolighedsaftale med fabrikanten uden for EU om de underliggende oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde passet, som beskrevet ved kan jeg bede min leverandør om en fortrolighedserklæring vedrørende pasoplysninger.
Et overblik pr. produktgruppe over hvorvidt og fra hvilket tidspunkt passet er obligatorisk for disse produkter, som baggrund for importbeslutningen — se Når bliver produktpasset obligatorisk for produkter.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Giv os besked — rettelser har prioritet.