Får hver komponent sit eget pas, eller får produktet som helhed et?

Normalt ét pas, med plads til komponenter

Udgangspunktet for ESPR er ét digitalt produktpas pr. produkt. Men forordningen udelukker ikke, at passet er opbygget af pasporten for de komponenter, som produktet består af. Artikel 11 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som beskriver paspportets tekniske udformning, efterlader bevidst denne mulighed åben: for produkter, som er sammensat af komponenter, dele eller delsamlinger, kan passet for helheden være forbundet med pasporten for disse enkelte dele. Hvorvidt dette også fungerer på denne måde for et specifikt produkt, fremgår ikke af selve ESPR. Dette fastlægges pr. produktgruppe i den delegerede rettsakt, som udarbejdes for denne gruppe. For de fleste produkter, som allerede falder under ecodesign-regler eller snart vil gøre det, er det således endnu ikke afklaret, om dele får eget pas, eller om alt samles i ét pas på produktniveau.

For hvem dette er relevant — og for hvem ikke

Dette spørgsmål opstår især ved produkter, som er opbygget af dele, som selv også kan være omfattet af ecodesign-krav, eller som er produceret af en anden markedsaktør end slutproduktet. Tænk på et apparat med et udskifteligt batteri, en motor, som købes ind separat, eller et modul, som også markedsføres separat. For et enkelt produkt uden relevante underdele — en simpel brugsartikel, som produceres og sælges som helhed — er spørgsmålet i praksis mindre relevant: der ligger naturligt ét pas på produktniveau til grund. Det er også vigtigt at skelne: dette handler om spørgsmålet om, hvorvidt dele får eget pas, ikke om spørgsmålet om, hvilke data der skal være i passet. Det sidste fastlægges særskilt pr. produktgruppe, uafhængigt af strukturspørgsmålet, som behandles her. Og dette handler heller ikke om reservedele, som sælges separat efter køb af hovedproduktet — det er et andet spørgsmål, som behandles andetsteds i ESPR.

Ingen fast dato endnu: produktgruppen bestemmer det

Der er ingen almindelig dato for, hvornår det bliver klart, om dele får eget pas. Dette skyldes, at ESPR ikke selv træffer denne beslutning, men videregiver den til de delegerede rettsakter pr. produktgruppe. Så længe der endnu ikke er fastsat en delegeret rettsakt for en bestemt produktgruppe, er der heller intet svar på spørgsmålet om, hvorvidt dele af produkter i denne gruppe får eget pas. Indtil da er det dog allerede fastslået, at passet knyttes et unikt identifikationsnummer til, som artikel 12 i ESPR beskriver, og at paspportets tekniske udformning skal være indrettet således, at forbindelser mellem paspporter er mulige, når dette er relevant for en produktgruppe. Den præcise udarbejdelse — hvilke produktgrupper der skal bruge dette, og for hvilke dele — følger således pr. delegeret rettsakt, og disse offentliggøres efter hinanden for forskellige produktgrupper.

Hvad dette betyder for opbygningen af dit pas

For a manufacturer or importer dealing with multiple product groups, the practical sequence is as follows. First, you check which delegated act applies to the product in question, and whether it contains any provisions about passports at component level. Next, you map out which components of the product itself are already subject to ecodesign requirements or could be in the future — for example, because they are also placed on the market separately. After that, it is important to check whether the supplier of such a component already has product data available that could be included in a linked passport, and whether your own data organisation is structured in such a way that a link between the passport of the end product and that of a component is technically possible. For companies with products in multiple product groups, it is practical to assess this structural question separately for each group: what applies to one product does not necessarily apply to another, precisely because each delegated act makes its own choice.

The basis: Articles 11 and 12 of the ESPR

That a passport can consist of linked passports of components follows from Article 11 of the ESPR (Regulation (EU) 2024/1781), which governs the technical design and operation of the digital product passport. That a passport — and thus also a component thereof — receives its own unique identification code follows from Article 12 of the same regulation. Both articles leave the concrete implementation for a specific product group to the delegated act established for that group: the ESPR itself does not mandate passports at component level, but makes it possible where it is considered appropriate for a product group.

Anyone who wants to know whether this applies to their own product should consult the delegated act for the relevant product group as soon as it is published, and in the meantime start mapping out which components of the product could independently be relevant for a linked passport.

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR-forordningen regulerer det digitale produktpas på niveauet for det produkt, der bringes på markedet, ikke automatisk på niveauet for hver enkelt komponent i det. Men "produktet" er ikke altid det samme som "ét fysisk hele" — og det er netop her, spørgsmålet bliver kompliceret for en virksomhed, der fremstiller eller importerer sammensatte produkter.

Fastlægge hvilket produkt der skal identificeres

Artikel 12 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) kræver en entydig identifikationskode pr. produkt. Hvad der ved denne lejlighed betragtes som "et produkt", udfyldes pr. produktgruppe i den delegerede handling. For en producent med 10 til 100 ansatte betyder dette i praksis, at sortimentets inddeling skal genovervejes: er vaskemaskinen ét produkt med ét pas, eller får motoren og elektronikmodulet inden i også en egen identifikationskode, fordi de selv falder under en produktgruppe? Denne skelnen afgør, om der er tilstrækkeligt med én entydig identifikationskode pr. produkt eller om der kræves en struktur af underordnede koder.

Få det tekniske design til at stemme overens med produktstrukturen

Artikel 11 i ESPR beskriver, hvordan det digitale produktpas er teknisk opsat, herunder muligheden for at kopplade pas. For virksomheder, der samler produkter fra komponenter med egen paspligt — tænk på et batteri i en elektrisk enhed — betyder dette, at pas for slutproduktet ikke kan stå alene fra pas for denne komponent. Hvordan disse to pas praktisk hænger sammen, afhænger af de produktgrupper, der er involveret; se hvordan flere produktpaspor til ét produkt arbejder sammen for den måde, som dette samspil er opsat på.

Afgøre, om komponenter er forbundet med hinanden eller forbliver separate

Når en komponent selv er paspligtig, opstår spørgsmålet om dette pas henviser til pas for slutproduktet, eller omvendt, eller begge dele. Dette er ikke et spørgsmål om præference, men om hvad det tekniske design i artikel 11 tillader, og hvad produktgruppereglerne foreskriver. For en mellemstor virksomhed, der f.eks. køber motorer ind og forarbejder dem i sit eget slutprodukt, betyder dette, at det på forhånd skal være klart, hvem der administrerer hvilket pas, og hvordan pas er forbundet med hinanden.

Sikre, at identifikationskoden angiver det rigtige niveau

En entydig identifikationskode, der ved en fejltagelse bliver tildelt på det forkerte niveau — f.eks. én kode for en helt produktlinje i stedet for pr. individuelt produkt — resulterer i et pas, der ikke stemmer overens med, hvad artikel 12 kræver. For virksomheder, der arbejder med batchproduktion (samme kode for en hel batch), er dette et reelt opmærksomhedspunkt: koden skal angive det niveau, som forordningen for denne produktgruppe kræver, ikke det niveau, der administrativt er nemmest.

Hvor det går galt i praksis

En producent af køkkenmaskiner behandler det løse batteri til en håndmixer som tilbehør uden at kontrollere, om dette batteri selv falder under batteriforordningen og en egen paspligt. Slutproduktet får et pas, batteriet ikke — selvom det kan sælges særskilt og udskiftes.

En importør af møbler med integreret elektronik (belysning, indstillelige dele) går ud fra, at ét pas for hele møblet er tilstrækkeligt, uden at undersøge, om elektronikmodulet falder under en anden produktgruppe med egne krav.

En virksomhed, der samler komponenter fra forskellige leverandører til et slutprodukt, giver slutproduktet en ny identifikationskode, men mister derved overblikket over de identifikationskoder, som leverandørerne allerede havde tildelt deres egne komponenter. Ved en tilbagekaldelse kan det derefter ikke længere rekonstrueres, hvilket pas der tilhørte hvilken komponent.

En producent beslutter selv, uden at se på reglerne for produktgruppen, at "ét produktpas pr. salgsenhed" er den praktiske norm — og opdager senere, at den delegerede retsakt for denne produktgruppe anvender et andet udgangspunkt.

En virksomhed opdaterer produktpasset for slutproduktet manuelt efter en ændring i en komponent, men passet for denne komponent selv forbliver uændret, så de to produktpasser ikke længere stemmer overens.

Hvad du kan dokumentere

En oversigt pr. produktgruppe over, hvad der ifølge den gældende delegerede retsakt betragtes som "produktet": slutproduktet, et modul eller begge dele.
Et skema af produktstrukturen, hvor det er angivet, hvilke komponenter, der har eget produktpaskrav, og hvilke ikke.
Aftaler med leverandører om, hvem der tildeler og administrerer identifikationskoden for en komponent, og hvordan disse oplysninger videresendes ved samling af slutproduktet.
En arbejdsmetode for tildeling af en entydig identifikationskode på hvert niveau, som regelgivningen kræver, herunder hvem inden for virksomheden, der træffer beslutning herom.
En fastlagt metode til at koppel produktpasser, således at ændringer i et komponentsproduktpas også kan findes i passet for slutproduktet.
Dokumentation af den afvejning, der er foretaget ved usikkerhed om indelingsniveauet — nyttigt ved senere kontrol eller ved spørgsmål fra en tilsynsmyndighed.

Prodpas.eu stiller skabeloner til rådighed for registrering af produktstrukturen og for aftaler med leverandører om identifikationskoder, så denne registrering ikke behøver at blive genopfundet pr. produktgruppe.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Giv os besked — rettelser har prioritet.