hvilke oplysninger om genvinding skal jeg medtage i produktpasset

Recyclingsinformation stammer fra produktgruppen, ikke fra en fast liste

Der eksisterer ingen generel checklist med "den" recyclingsinformation, som skal fremgå af ethvert produktpas. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) nævner i artikel 10, hvad et produktpas generelt skal kunne indeholde, og hvordan det teknisk skal fungere, men hvilke recyclingdata, der konkret er obligatoriske, fastsættes for hver produktgruppe i de informationskrav, som gælder for den pågældende gruppe i henhold til artikler 5 til og med 7. For en produktgruppe kan det dreje sig om procentsatsen af genanvendt materiale, for en anden om demonteringsanvisninger eller tilstedeværelsen af stoffer, der vanskeliggør recycling. Uden de fastlagte krav for en specifik produktgruppe kan der ikke angives nogen fast indhold.

For hvilke produkter dette allerede er fastslået, og for hvilke endnu ikke

Denne tilgang gælder for alle produktgrupper, som falder under ESPR — fra tekstiler til møbler til elektronik — men først efter det tidspunkt, hvor der for den pågældende gruppe er vedtaget delegeret lovgivning. For en produktgruppe, for hvilken denne lovgivning endnu ikke eksisterer, gælder der heller ikke noget konkret recyclingsforpligtelse for passet. Det er således vigtigt først at fastslå, om produktpasset allerede gælder for det specifikke produkt, før man ser på recyclingdetaljer. Det er også vigtig at skelne mellem andre dele af passet: recyclingsinformation står adskilt fra reparationsdata — det er en anden sag, se oplysninger om reparation og dele — og adskilt fra spørgsmålet om, hvilken part der må se hvilke data, hvilket igen har en særlig regulering.

Konkret først når den delegerede handling for produktgruppen foreligger

Der findes ingen fast dato, hvornår "den" recyclingsforpligtelse træder i kraft, fordi denne dato varierer alt efter produktgruppe og efter delegerede retsakt som Europa-Kommissionen fastslår herfor. Indtil det tidspunkt, hvor en sådan handling foreligger for en specifik produktgruppe, gælder der for denne gruppe ingen forpligtelse til at medtage recyclingsinformation i passet — ESPR selv fastslår rammerne i artikel 10, men det faglige indhold følger først med de produktgruppespecifikke regler under artikler 5 til og med 7. Den, der gerne vil vide, hvornår det kommer til at gælde for en konkret produktgruppe, finder en oversigt over status på siden om hvornår passet bliver obligatorisk.

Sådan tackler du det i praksis

Efterforskningsarbejdet starter med produktgruppen, ikke med passet. Det er først relevant, om der for eget produkt allerede er vedtaget en delegeret handling eller er under forberedelse — den angiver præcist, hvilke recyclingdata der bliver spurgt om, tænk på andelen af genanvendt materiale, genbrugsbarheden af dele, tilstedeværelsen af stoffer, der forstyrrer recycling, eller anvisninger til demontering ved slutningen af levetiden. Derefter skal det fastslås, hvem i eget firma der har disse data: ofte befinder denne viden sig hos indkøb eller engineering, ikke hos den afdeling, der sammensætter passet. Herefter kommer spørgsmålet om, hvordan disse værdier er fastslået — det handler om den målemetode, der er foreskrevet for produktgruppen, se forklaringen om hvordan værdierne for passet skal måles. Først når disse tre punkter er klare — hvilke data, fra hvem, og efter hvilken målemetode — kan passet faktisk udfyldes. For det fulde sæt af det, der foruden recycling også skal med i et pas, giver oversigten over dataene i produktpasset et komplet billede, så recyclingsinformation ikke bliver behandlet isoleret fra resten.

Et praktisk punkt i den forbindelse: recyclingdata ændrer sig nogle gange efter produktion, for eksempel når en leverandør af en del skifter eller et testresultat bliver genoptaget. Hvordan der håndteres med det inden for passets løbetid, beskrives ved spørgsmålet hvor aktuelle dataene i passet skal være. Og hvis det senere viser sig, at en genanvendelsesværdi ikke er korrekt i et pasport, der allerede er online, er der en separat proces for korrektion, som kan findes under korrektion af en fejl i et offentliggjort pasport.

Hvor det står: artikel 10 og artiklerne 5 til og med 7 i ESPR

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastlægger de generelle krav, som et digitalt produktpasport skal opfylde — den tekniske opsætning, tilgængeligheden og måden, hvorpå oplysninger skal registreres. Spørgsmålet om, hvilke genanvendelsesoplysninger der konkret er nødvendige, følger imidlertid af de produktgruppespecifikke miljøkrav til design, som fastsættes på grundlag af artiklerne 5 til og med 7 i ESPR. Disse artikler fastlægger rammen for præstations- og informationskrav pr. produktgruppe, inden for hvilken genanvendelse er et af de mulige emner, ved siden af f.eks. bæredygtighed, reparation eller brug af farlige stoffer.

For dem, der nu vil i gang: begynd med at fastslå, om der allerede er offentliggjort en delegeret retsakt for egen produktgruppe eller er under høring, og indsaml i mellemtiden de genanvendelsesrelaterede data, som allerede er kendt i virksomheden — andel genanvendt materiale, materialesammensætning, demonteringsoplysninger — således at udfyldelse af pasportets ikke bliver forsinket, når forpligtelsen for denne produktgruppe træder i kraft.

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR er en rammeverordning: artikel 7 nævner genanvendelse og materialeforbrug som en kategori, som der kan stilles informations- eller præstationskrav om, men hvilke genanvendelsesdata der præcist skal stå i pasportets for en bestemt produktgruppe, udfyldes pr. produktgruppe via en delegeret retsakt. Det, der står herunder, er derfor det mønster, som fremgår af artikel 7 og artikel 10 i ESPR, ikke en udtømmende liste, som er den samme for hvert produkt.

Oplysninger om genanvendt materialandel

Artikel 7 nævner andelen af genanvendt materiale i et produkt som et af de aspekter, som der kan stilles krav om. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det i praksis, at sammensætningen af det anvendte materiale skal kunne spores til råstofniveauet: hvilken del af f.eks. en plastdel der kommer fra genanvendt granulat, og hvilken del der er nyt materiale. Denne information kommer normalt fra leverandøren af råstof eller halvfabrikata, ikke fra egne produktionsdata, hvilket betyder, at der her anspores et led i kæden, som tidligere aldrig blev bedt om sådanne tal.

Oplysninger om, hvorvidt selve produktet kan genvindes

Ud over andelen af genanvendt materiale i produktet går det også om, hvad der kan ske med det efter brug: hvilke materialer produktet er bygget af, hvordan disse materialer er forbundet (limet, svejset, skruet) og om dele kan adskilles til genanvendelse. Dette vedrører det, som en produktdesigner allerede ved, men disse viden er ofte ikke dokumenteret — det sidder i hovederne på de mennesker, der har designet produktet, ikke i et dokument, der kan overføres til et pasport.

Oplysninger om farlige stoffer, der påvirker genanvendelse

Artikel 7 knytter materialeoplysninger også til stoffer, som kan forstyrre eller gøre genanvendelsesprocessen usikker. Dette overlapper med oplysninger, der allerede opbevares til andre formål (REACH-overholdelse, sikkerhedsdatablad), men skal for pasportets vedkommende formuleres på en måde, der siger noget om indvirkningen på genanvendelse specifikt, ikke kun om fare for brugeren.

Vejledning til demontering og behandling ved livscyklus-afslutning

Hvor artikel 7 taler om forberedelse til genbrug, kan dette også betyde, at der skal gives instruktioner om, hvordan et produkt skal adskilles ved slutningen af dets levetid — hvilke dele der skal behandles separat, hvad der drejer sig om værdifulde materialer, der er umagen værd at separere. For mange virksomheder er dette et dokument, der endnu ikke eksisterer, fordi der hidtil ikke har været grund til at udarbejde sådan en instruktion adskilt fra intern produktionsdokumentation.

Kobling til det, der allerede dokumenteres for reparation

Genbrug-information står ikke isoleret fra anden levetidsinformation. Det, der dokumenteres om demontering og materialerseparation, overlapper ofte med det, der også er nødvendig for reparation og dele i passet er: En person, der adskiller et produkt for at reparere det, bruger lignende viden som en person, der demontering det ved slutningen af levetiden til genbrug. Det er mere effektivt at kortlægge disse to på samme tid end separat to gange.

Hvor det går galt i praksis

Genbrug-procentdelen bliver estimeret i stedet for at blive underbygget. En virksomhed ved cirka, hvilken procentdel genanvendt materiale, der er i en råstof, men har intet dokument fra leverandøren, der bekræfter dette. Når denne estimering først er i passet, er der fremsat et krav, der ikke kan underbygges, hvis der nogensinde bliver spurgt til det.

Designviden om demontering findes ikke på papir. Den person, der har designet produktet, ved præcist, hvordan det skal adskilles, men ingen har nogensinde dokumenteret det, fordi det ikke var nødvendigt tidligere. Når passet skal udfyldes, viser det sig, at denne information findes som viden, ikke som dokument — og denne viden er ikke altid tilgængelig på det tidspunkt, hvor den er nødvendig.

Materialeinformation fra underleverandører mangler eller er ufuldstændig. En importør, der bezorger produkter fra en producent uden for EU, opdager, at leverandøren ikke leverer en detaljeret opgørelse over materialesamensætning, kun en generel beskrivelse. Uden denne opgørelse er der intet grundlag for at placere genbrug-information i passet, der stemmer.

Genbrug-information bliver forvekslet med miljøkrav, der reguleres separat. Udsagn som "100% genanvendeligt" på en emballage falder under andre regler end de strukturerede data, der skal være i passet. At blande disse to sammen fører til et pas, der indeholder marketingtekst i stedet for verificerbare data.

Der bliver ikke gjort forskel på, hvad der må være offentligt, og hvad der ikke må. Nogle oplysninger om materialesamensætning berører recepturen eller sammensætningen af et produkt, hvilket kan være grund til at se på hvad der er fastlagt om følsomme virksomhedsdata i produktpasset i stedet for at gøre alt offentligt uden at tænke over det.

Hvad du kan dokumentere

En oversigt over materialesamensætning pr. produkt, med for hver materiale andelen af genanvendt og nyt materiale, underbygget med dokumentation fra underleverandøren
Erklæringer eller certificeringer fra leverandører om genanvendt-procentdel i leverede råstoffer eller halvfabrikata
Et designdokument, hvor det er dokumenteret, hvordan produktet er opbygget (forbindelser, materialer, dele) med henblik på demontering
En demontering-instruktion til behandlere ved slutningen af levetiden, inklusiv hvilke dele der skal behandles separat
En oversigt over stoffer i produktet, der er relevante for genbrug-processen, koblet til eksisterende REACH- eller sikkerhedsdokumentation
En aftale med underleverandører om, hvilke materialedata der standardmæssigt leveres ved nye ordrer, således at dette ikke skal findes igen hver gang

Hvilke af disse punkter der reelt bliver obligatoriske for en bestemt produktgruppe, fastslås først, når den tilhørende delegeret handling er offentliggjort; indtil da er dette oversigt et udgangspunkt for allerede nu at begynde at dokumentere, hvad der allerede er kendt om materiale og demontering, i stedet for at vente, til kravene fastslås. Mere om de data, der kommer ind i passet, er beskrevet under hvilke data der optages i produktpasset.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 05-09-2026. Er der noget, der ikke er korrekt? Giv os besked — rettelser har prioritet.