Kan jeg koppple produktpasset til mit ERP- eller lagersystem?

Koblinger er mulig, forudsat at dataene leveres struktureret

Det er muligt at knytte et produktpasport til et ERP- eller lagersystem, da ESPR foreskriver, at det digitale produktpasport skal bygges teknisk på sådan en måde, at dataudveksling foregår interoperabelt og maskinlæseligt (artikel 11 i ESPR, forordning (EU) 2024/1781). Det betyder, at de data, som allerede findes i et ERP- eller lagersystem — materialsammensetning, oprindelse, komponenter, batch- eller serienumre — i princippet kan være kilden, som pasportet bygges ud fra. Forbindelsen ligger så ikke i en direkte, live-forbindelse mellem to systemer, men i det faktum, at de samme data, som internt vedligeholdes, leveres i et egnet format til pasportet.

For hvilke data dette virker, og for hvilke ikke

Dette handler om data, som allerede ligger fast et sted, og som er relevante for pasportet for et specifikt produkt: tekniske specifikationer, materialeinformation, reparations- og vedligeholdelsedata eller oprindelsesinformation. For sådan nogle data er det logisk med en struktureret levering fra et eksisterende system. Det handler ikke om en generel, permanent systemforbindelse, som ESPR foreskriver — forordningen forpligter ingen producent eller importør til en specifik teknologi, API eller softwarepakke. Artikel 11 handler om den tekniske opbygning af pasportet selv: hvordan dataholdets, registeret og adgangen til data er indrettet. Den fastsætter ikke, hvordan en virksomhed indretter eller eksporterer sit eget ERP-system. Det er også vigtigt: hvilket data der præcis skal stå i pasportet, varierer afhængigt af produktgruppe og udarbejdes pr. produktgruppe i en delegeret retsakt. Hvad der for det ene produkt er et relevant ERP-felt (for eksempel en materialeprocent), behøver ikke at være relevant for en anden produktgruppe.

De tekniske krav gælder allerede, produktgruppefastlæggelsen endnu ikke overalt

ESPR selv, med de generelle krav til det digitale produktpasport (artikel 10) og dets tekniske opbygning (artikel 11), er vedtaget og danner rammen, som hvert produktpasport skal fungere inden for. Hvornår et konkret produkt faktisk har brug for et pasport, og hvilke data der præcis skal stå i det, aftales pr. produktgruppe. For mange produktgrupper er denne udarbejdelse endnu ikke offentliggjort eller ikke endnu trådt i kraft. Indtil det står fast for en produktgruppe, hvilke data der skal være obligatoriske, er der således endnu ingen konkret forpligtelse til at etablere en forbindelse eller dataflow fra et ERP-system — dog er det fornuftigt allerede at vide, hvor de relevante data internt ville komme fra, således at der ikke skal startes fra nul, når en forpligtelse begynder.

Hvordan dette håndteres i praksis

Det første skridt er at kontrollere, hvilke data der allerede findes i ERP- eller lagersystemet, som vedrører det, et pas typisk indeholder: produktidentifikation, materialesammensætning, oprindelse, komponenter, garanti- eller reparationsoplysninger. Derefter er det værdifuldt at se på, hvordan disse data kan eksporteres fra systemet — som fil, som rapport eller via en struktureret forbindelse — i en form, der er læsbar og overførbar, i overensstemmelse med den åbne og interoperable tilgang, som artikel 11 foreskriver for passet. Derefter er det vigtigt at knytte dataene til den unikke produktidentifikation, som passet kræver i henhold til artikel 10, således at hvert pas uomtvisteligt tilhører det rigtige produkt. Fordi et pas skal være opdateret gennem hele produktets levetid, er det praktisk også at overveje en tilbagevendende proces: hvordan implementeres en ændring i ERP-systemet (for eksempel en modificeret komponent eller en ny leverandør) på et givet tidspunkt i passet. Det behøver ikke nødvendigvis at være i realtid — en periodisk indsendelse, for eksempel ved ændringer eller ny produktion, fungerer perfekt i de fleste tilfælde. En platform, der sammensætter pas ud fra indsendte data, såsom prodpas.eu, modtager disse data typisk netop på denne måde: som struktureret indsendelse fra en producent eller importørs eksisterende administration, ikke som en permanent live-forbindelse mellem to systemer.

Hvor dette stammer fra: artikel 10 og 11 i ESPR

Pligten til interoperabilitet og maskinelæselighed af det digitale produktpas er fastlagt i artikel 11 i ESPR (Europa-Parlamentets og Rådsforordning (EU) 2024/1781), som regulerer passets tekniske opbygning og drift. Artikel 10 i samme forordning beskriver de generelle krav, som et pas skal opfylde, herunder sammenkoblingen med en unik produktidentifikation. Sammen danner disse artikler grundlaget for, at kildedata fra et eksisterende system, hvis de leveres struktureret, kan være egnet som input til et pas — uden at forordningen foreskriver, hvilken teknik eller hvilket system en virksomhed internt bruger til dette formål.

Hvis du allerede gerne vil forberede dig, er det bedste at begynde med en oversigt over, hvilke produktdata der findes i dit eget ERP- eller lagersystem, og i hvilket format disse kan eksporteres. Når det for din egen produktgruppe bliver klart, hvilke data et pas skal indeholde, er denne indsendelse fra den eksisterende administration normalt det praktiske udgangspunkt.