prodpas.eu

Skal jeg offentliggøre virksomhedsfølsomme data om mine produkter?

Ikke alt i passet skal være offentligt

Nej, ikke alle oplysninger om et produkt skal være synlige for alle. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) bygger på et produktpas med forskellige adgangsniveauer: nogle oplysninger er tilgængelige for alle via QR-koden, mens andre oplysninger kun er tilgængelige for specifikke parter såsom tilsynsmyndigheder, markedsaktører længere nede i kæden eller reparatører. Denne struktur er netop designet til at give plads til situationer, hvor en producent eller importør har oplysninger, der er konkurrencefølsomme eller falder under intellektuel ejendomsret. Forordningen påbyder transparens om produktet, ikke offentliggørelse af alle underliggende forretningshemmeligheder.

For hvem dette gælder, og hvad det ikke gælder for

Dette skel gælder især for producenter og importører, der leverer oplysninger, der går længere end hvad en forbruger har brug for for at forstå et produkt: opskrifter, sammensetningsdetaljer, leverandørinformationer eller produktionsprocesser. For denne type oplysninger giver passtrukturen mulighed for at holde dem uden for den offentligt tilgængelige del. Det drejer sig ikke om en fripas til at tilbageholde nøgleinformationer: oplysninger, som forordningen og de produktspecifikke gennemførelsesbestemmelser betegner som obligatoriske og offentlige — såsom oplysninger om bæredygtighed, reparation eller genanvendelighed, som forbrugeren har brug for — falder ikke under dette. Skellet ligger således ikke ved "ønsker jeg at dele dette", men ved "hvilken målgruppe er denne oplysning beregnet til, og hvilken rolle spiller den i kæden". Aktører i forsyningskæden kan endvidere være forpligtet til at give bestemte oplysninger til andre markedsaktører eller til tilsynsmyndigheder, selv hvis disse oplysninger ikke er synlige for offentligheden.

Hvad der allerede er fastslået, og hvad der stadig skal udfyldes

Der er ingen fast dato for, hvornår dette gælder for en specifik produktgruppe — det reguleres separat for hver produktgruppe gennem delegerede retsakter. Hvad der derimod er fastslået, er princippet fra selve ESPR: passet etableres således, at adgangen kan differentieres, med opmærksomhed på beskyttelse af fortrolig forretningsinformation. Den konkrete udformning — hvilke oplysninger der bliver offentlige, og hvilke der forbliver med begrænset adgang — fastsættes for hver produktgruppe i de gennemførelsesbestemmelser, der skal udsendes eller allerede er udsendt. Indtil disse bestemmelser foreligger for en specifik produktgruppe, gælder der ingen paspflicht, og der er derfor heller ingen konkret mulighed for at træffe valg om, hvad der bliver offentligt.

Sådan håndteres det i praksis

Det er klogt at starte med at skelne mellem to typer oplysninger: oplysninger, som de produktspecifikke regler senere betegner som obligatoriske og offentlige, og oplysninger, som du kun leverer, fordi de er relevante for tilsyn, reparation eller resten af kæden. For den første kategori er der lille at vælge — denne information kommer i den offentligt tilgængelige del af passet, uanset om informationen føles kommercielt følsom. For den anden kategori er det værd at undersøge, hvilke adgangsniveauer gennemførelsesbestemmelserne for den pågældende produktgruppe tillader, og at tilpasse dataindsamlingen derefter: hvad går ind i den offentligt synlige del, og hvad kan forblive begrænset til f.eks. tilsynsmyndigheder eller professionelle parter i kæden. Hvis du er usikker på en specifik oplysning, anbefales det at se på gennemførelsesretsaktens for din egen produktgruppe, da den angiver, hvilke felter, der er obligatoriske og offentlige, og hvilke der ikke er. Den, der leverer oplysninger til et pas, og bemærker, at en del af dem er beregnet til at være fortrolige, gør klogt i at markere det eksplicit, når passet opstilles, så denne forskel ikke går tabt ved hosting og visning af dataene.

Grundlag for dette: artikel 10 og artikel 38 i ESPR

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver kravene til det digitale produktpas, herunder muligheden for differentieret adgang til data for forskellige brugergrupper — en struktur, der er nødvendig for at muliggøre både transparens og beskyttelse af fortrolig forretningsinformation. Artikel 38 regulerer kravene til aktører i forsyningskæden, herunder måden, hvorpå information deles mellem markedsaktører og over for tilsynsmyndigheder, uden at dette svarer til offentliggørelse over for offentligheden. Begge artikler overlader den konkrete gennemførelse pr. produktgruppe til senere, produktspecifik regulering.

Hvad skal man gøre med disse oplysninger

Den, der nu forbereder et pas, kan med fordel pr. datapunkt fastlægge, om det er beregnet til offentligheden, til kæden eller til tilsyn — og medtage denne klassificering ved datalevering. Når implementeringsreglerne for egen produktgruppe bliver kendt, kan det kontrolleres, om denne klassificering stemmer overens med det, der der erklæres som obligatorisk åbent. I tilfælde, hvor der fortsat er usikkerhed om status for et specifikt datapunkt, er den officielle tekst i den relevante implementeringshandling det rigtige sted at tjekke.

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Skelne mellem hvad der skal være i passet, og hvad der ikke skal

ESPR fastsætter i artikel 10, hvilke datakategorier et produktpasport i princippet kan indeholde, men ikke alle oplysninger, der er kendt om et produkt, skal automatisk inkluderes. Den præcise liste over obligatoriske datafelter fastlægges pr. produktgruppe ved en delegeret retsakt — se hvad er en delegeret retsakt, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det primært: kontrollere hvilke felter der er obligatoriske for egen produktgruppe, og ikke dele mere end anmodet ud af forsigtighed. Hvad der konkret forventes i passet, er beskrevet på hvilke oplysninger skal være i produktpasset for produkter.

Tage højde for differentieret adgang

Artikel 10 i ESPR giver mulighed for, at ikke alle får samme oplysninger fra passet: forbrugere, markedsaktører og tilsynsmyndigheder kan hver have et forskelligt adgangsniveau. For en virksomhed betyder det, at organiseringen af oplysninger ikke er "alt offentligt" eller "alt hemmeligt", men at der findes mellemformer, hvor visse oplysninger er tilgængelige for f.eks. en markedsmyndighed, uden at det bliver offentligt synligt. Hvilken part der får hvilket niveau, er præciseret på hvem må se hvilke oplysninger fra produktpasset. Dette skel er relevant ved indretning af passet: det er ikke en selvfølge, at en oplysning, der går til en tilsynsmyndighed, også går til slutbrugeren.

Gøre oplysninger tilgængelige for aktører i leveringskæden

Artikel 38 i ESPR handler om forpligtelserne for aktører i leveringskæden og regulerer blandt andet, at visse oplysninger mellem parter i kæden skal kunne udveksles for at sammensætte passet og holde det ajour. For en importør, der modtager komponenter eller råvarer fra en leverandør, betyder det, at der er behov for aftaler om, hvilke data denne leverandør leverer, og i hvilken form. Det er en anden strøm end de oplysninger, der til sidst offentligt kommer i passet — her handler det om oplysninger, der er nødvendige mellem virksomheder indbyrdes for at kunne opfylde forpligtelsen.

Vurdere, hvad der præcist betyder "forretningsfølsomt" for en bestemt oplysning

Ikke alle oplysninger, som en virksomhed hellere ikke ønsker at dele, er dermed automatisk en forretningshemmelighed i henhold til lovgivningen. En receptur, en specifik leverandør eller en produktionsmetode kan være følsom, men om denne oplysning faktisk efterspørges i passet, afhænger af de datafelter, der er fastsat for produktgruppen. For en virksomhed er det praktisk at vurdere pr. efterspurgt felt: er dette tekniske oplysninger, der er nødvendige for reparation, genvinding eller overholdelse, eller er det forretningsinformation, som ikke hører til blandt de obligatoriske felter.

Hvor det går galt i praksis

En fabrikant udfylder passet for omfattende af frygt for at glemme noget og medtager også interne specifikationer i et felt, der er synligt for offentligheden — mens denne oplysning aldrig blev efterspurgt.

En importør nægter en leverandør at give oplysninger, der er nødvendige for at sammensætte passet, fordi disse oplysninger internt betragtes som fortrolige, uden at undersøge, om der er en form for udveksling, som respekterer fortroligheden.

En virksomhed antager, at alle oplysninger i passet er synlige for alle, og begrænser derfor forebyggende datamængden — med det resultat, at obligatoriske felter, såsom oplysninger om reparation eller komponenter, bliver ufuldstændige. Hvad der præcist forventes der, er angivet på skal jeg skrive oplysninger om reparation og komponenter i produktpasset.

To virksomheder i samme værdikæde har ingen aftale om, hvem der leverer og vedligeholder hvilke oplysninger, så når sammensætningen af en komponent ændres, ved ingen, hvem der skal opdatere produktpasset. Hvor ofte og af hvem det skal ske, hænger sammen med spørgsmålet om hvor ofte skal jeg opdatere oplysningerne i produktpasset.

En virksomhed antager, at oplysninger om genvinding automatisk er forretningsfølsomme, fordi de siger noget om materialeforbrug, mens dette netop er en kategori, som ofte forventes i passet — se hvilke oplysninger om genvinding skal jeg medtage i produktpasset.

Hvad du kan dokumentere

  • En oversigt pr. produktgruppe over, hvilke datafelter der er obligatoriske, og hvilke af disse der muligvis er følsomme for virksomheden.
  • En intern beslutningsregel: hvem inden for virksomheden vurderer, om en anmodet oplysning kan karakteriseres som forretningshemmelighed, og på grundlag af hvilke kriterier.
  • Aftaler med leverandører om, hvilke oplysninger de leverer, i hvilken form og med hvilket niveau af fortrolighed — dette kan dokumenteres i en leverandøraftale eller dataklausul.
  • En dokumentation af, hvem inden for værdikæden der får hvilket adgangsniveau til produktpasset, afstemt på den klassificering, der fremgår af artikel 10 i ESPR.
  • En logbook over ændringer af oplysningerne i produktpasset, herunder hvem der har foretaget ændringen og hvorfor — praktisk set også ved en senere rettelse, som beskrevet på jeg har opdaget en fejl i et produktpas, der allerede er online hvad skal jeg gøre nu.
  • En intern skabelon til vurdering af, om et produkt overhovedet falder under forpligtelsen, som grundlag for resten af processen — se gælder det digitale produktpas for mine produkter.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Giv os besked — rettelser har prioritet.