prodpas.eu

Hvad er forskellen mellem det digitale produktpas og CE-mærkningen?

CE-mærkning og det digitale produktpas vil fremover eksistere side om side og erstatter ikke hinanden. Denne artikel forklarer, hvad hver af de to regulerer og ikke regulerer.

Hvad er forskellen mellem det digitale produktpas og CE-mærkningen?

CE-mærkningen er det velkendte mærke, der angiver, at et produkt opfylder europæiske krav på området sikkerhed, sundhed og miljø. Denne mærkning har eksisteret i mange år og forbliver simpelthen gældende, hvor det allerede er tilfældet. Det digitale produktpas er noget helt tredje: et digitalt dokument med oplysninger om et produkt, såsom sammensætning, herkomst, reparationsmuligheder og recyclinginformationer, der bliver tilgængeligt via en QR-kode eller lignende medium.

Det ene erstatter derfor ikke det andet. Et produkt kan både have behov for en CE-mærkning og fremover falde ind under kravene for et digitalt produktpas. De regulerer forskellige ting, står side om side i lovgivningen og bliver også kontrolleret separat.

To forskellige formål

CE-mærkningen handler om spørgsmålet om, hvorvidt et produkt er sikkert nok til at blive bragt på det europæiske marked. Producenten erklærer dermed på eget ansvar, at produktet opfylder de relevante europæiske direktiver og forordninger på området produktsikkerhed. Denne erklæring er ofte kort og handler ikke om, hvor råstoffer kommer fra, eller hvordan et produkt senere kan genanvendes.

Det digitale produktpas handler om noget helt tredje: transparens gennem hele produktets levetid. Tænk på oplysninger til reparatører, genanvendelsescentre, tilsynsmyndigheder og nogle gange også forbrugere om, hvad der er i et produkt, og hvordan det kan behandles ved slutningen af levetiden. Det er et andet formål end sikkerhed alene, og derfor også et andet sæt af krav.

Hvad CE-mærkningen siger og ikke siger

CE-mærkningen siger noget om overensstemmelse på tidspunktet for markedsføring. Den siger intet om produktets sammensætning i detaljer, intet om materialernes herkomst og intet om, hvad der skal ske med produktet, når det når sin slutfase. For disse spørgsmål var CE-mærkningen aldrig beregnet, og det ændrer sig ikke, fordi der fremover også kommer et digitalt produktpas.

Virksomheder, der er vant til CE-processen, genkender dermed ikke automatisk, hvad der er nødvendigt for produktpasset. De data, der er nødvendige for CE, ligger ofte allerede fast i den tekniske dokumentation, men dataene for passet skal ofte indsamles separat, nogle gange hos andre afdelinger eller hos underleverandører. I videnbanken pr. emne er det udarbejdet pr. produktgruppe, hvilke data det præcist er.

Hvad passet spørger om

Forordningen for digitale produktpasporter udarbejder pr. produktgruppe, hvilke data der bliver obligatoriske, og denne udarbejdelse fremkommer trinvist. For det ene produkt handler det f.eks. om tilstedeværelsen af bestemte stoffer, for det andet om reparationsinstruktioner eller dele herkomsten. Denne detalje bestemmer også, hvor meget arbejde indsamlingen af dataene koster, og dette arbejde står uafhængigt af, hvad der allerede er fastlagt for CE-mærkningen.

Fordi de to processer løber separat, er det fornuftigt for en virksomhed også at håndtere dem separat: nogen, der administrerer CE-dokumentationen, behøver ikke automatisk at være den, der samler produktpasset. Den, der endnu ikke ved, hvilke data der kommer til at gælde for hans produkter, kan det få det undersøgt i et par spørgsmål før der bruges tid på indsamling, der viser sig ikke at være nødvendig.

Hvad dette betyder for din virksomhed i praksis

For de fleste virksomheder betyder det, at der fortsat vil være to separate samlinger side om side: CE-mappen sådan som den allerede er kendt, og snart en paspmappe med andre data, et andet medium og en anden opbevaringsfrist. De kan bruge samme kilde, f.eks. samme tekniske tegning, men udarbejdelsen og det sted, hvor informationen bliver tilgængelig for tredjemand, er forskellige.

Hvordan disse to samlinger nøjagtigt hænger sammen i praksis med en produktionsproces, afhænger af produktgruppen og af valg, som en virksomhed selv træffer om indretningen. På siden, som forklarer hvor dataene kommer fra fremgår det, hvordan sådant et produktpas sammensættes ud fra de data, som en fabrikant eller importør allerede har, uden at CE-samlingen behøver at forsvinde eller ændres.

Spørgsmål, som varierer pr. produktgruppe

Om og hvornår forpligtelsen til det digitale produktpas gælder for et specifikt produkt, står ikke i én almindelig regel, men bliver fastsat separat pr. produktgruppe. Det samme gælder for spørgsmålet, hvilken CE-direktiv der er gældende: det varierer pr. produkt og pr. marked, hvor det bringes på markedet. For en konkret vurdering af egen situation er den officielle tekst til forordningen, eller en jurist, det rette udgangspunkt. Hyppigt opdukkende uklarheder om denne type sammenhæng er også samlet på siden med hyppigt stillede spørgsmål.

Virksomheder, som vil vide, om og hvornår dette gælder for egne produkter, behøver ikke at finde ud af det i juridisk sprog. En gratis quick-scan giver på få spørgsmål en første indikation, og knowledge banken udarbejder pr. emne, hvad der vel og ikke er fastslået.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning.