jeg har opdaget en fejl i et produktpas, der allerede er online hvad skal jeg gøre nu

En fejl kan rettes, og skal også rettes

En fejl i et offentliggjort produktpas kan korrigeres, og det er den normale gang af sager, ikke en hændelse, der skal holdes skjult. ESPR'en går ud fra, at oplysningerne i passet forbliver korrekte i forhold til oplysningerne om produktet, og det svarer til det, der er fastsat i artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) om kravene til det digitale produktpas: oplysningerne skal være korrekte. En fejl, der bliver ved med at stå, efter at den er opdaget, er et andet problem end selve fejlen — det er det øjeblik, hvor det kan skifte fra "fejltagelse" til "uagtsomhed". At korrigere, så snart det bliver bemærket, er således kernen i svaret: ikke at vente, ikke at vurdere, om det er besværet værd, men at få dataene ændret.

Hvilke fejl dette gælder for, og hvilke det ikke gælder for

Dette handler om fejl i indholdet af et pas, der allerede er offentliggjort og knyttet til et produkt: en forkert værdi, en forkert komponent, et forældet certifikat, en reparationsvejledning, der ikke længere er korrekt. Det er en anden situation end et pas, der endnu ikke er online — der er en fejl simpelthen et spørgsmål om at korrigere, før det går ud ad døren, uden at der skal "rettes" noget. Det er også en anden situation end tvivl om, hvilke oplysninger der egentlig skal være der; hvis man spørger sig selv, om en bestemt oplysning er obligatorisk eller ej, finder man det overblik hos hvilke data der kommer i produktpasset for produkter". Og det er igen noget helt tredje end en diskussion om selve målemetoden — hvis værdien er beregnet korrekt efter den foreskrevne metode, men alligevel har uønskede konsekvenser, er det ikke en "fejl" i betydningen i denne artikel, men et spørgsmål om den metode, hvorefter værdier skal måles.

Dette handler ikke om oplysninger, der bevidst er skjult for bestemte brugergrupper — en værdi, som en reparatør ser, og en forbruger ikke, er ikke en fejl, men et spørgsmål om adgangsrettigheder, med en egen logik, der er uafhængig af dette spørgsmål.

Der er ingen rettelsesfrist i teksten, men derimod en løbende forpligtelse

ESPR'en angiver ingen specifik frist, inden for hvilken en fejl i et offentliggjort pas skal være korrigeret. Hvad der er fastslået: forpligtelsen til at vise korrekte, aktuelle og fuldstændige oplysninger er ikke et øjebliksbillede ved offentliggørelse, men noget, der gælder, så længe passet er aktivt. Det følger af den samme artikel 10 i ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781), og det stemmer overens med logikken bag opdatering af data generelt — hvor ofte og på hvilket tidspunkt data skal opdateres, er beskrevet hos hvor aktuelle dataene i produktpasporet skal være". Indtil det moment, hvor fejlen rettes, er der således en ukorrekt oplysning online, og det er præcis den periode, hvor risikoen ligger: ikke i det faktum, at fejlen nogensinde blev lavet, men i den tid, hvor den er synlig og ukorrigeret.

Hvordan dette håndteres i praksis

For det første fastslås det præcist, hvad der er galt: en forkert værdi, et forkert tilknyttet dokument, en stavefejl i et identificeringsnummer, eller noget strukturelt, som f.eks. en forkert kategorisering af produktgruppe. Denne forskel bestemmer, hvor indgribende korrektionen er — en stavefejl er anderledes end en fejl, der tyder på, at den underliggende måling ikke stemmer.

Derefter kontrolleres det, om fejlen står alene, eller om den også påvirker andre pas, for eksempel når den samme forkerte værdi er brugt til hele en produktserie. Ved gentagen fejl ligger årsagen ofte ikke i passet selv, men i processen bag det — målingen, datakilden eller den måde, data overføres fra interne systemer på.

Herefter foretages korrektionen i selve passet uden at ændre QR-datakoden eller koblingen med produktet: koden forbliver den samme, kun indholdet bag den justeres. Det er også øjeblikkelig grunden til, at et digitalt pas er mere praktisk end et trykt dokument — oplysningerne bliver korrigeret på det sted, hvor de er, ikke ved at distribuere et nyt eksemplar.

Derefter er det vigtigt at undersøge, om fejlen har haft konsekvenser uden for selve passet: er der for eksempel kommunikeret til en kunde, en handelspartner eller i reklame på grundlag af den forkerte værdi? Det er et separat spørgsmål, uafhængigt af rettelsen i passet.

Endelig dokumenteres det, hvornår og hvorfor rettelsen blev gennemført. Ikke fordi det allerede er påkrævet skriftligt for netop denne situation, men fordi et revisionshistorikum med "hvad vidste jeg, hvornår, og hvad gjorde jeg ved det" i stort set alle tilsynsrammer danner grundlaget for skelnen mellem en fejl og forsømmelse.

Grundlaget: artikel 10, i forbindelse med artikel 40

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastslår det indholdsbaserede krav til det digitale produktpas, herunder at dataene skal være korrekte — det er grundlaget for, at en fejl i første omgang er en fejl. Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, hvad passet som helhed er, og hvordan det skal fungere, hvilket er relevant, når en fejl ikke står alene, men peger på et problem i passets struktur. Artikel 40 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), om undgåelse af omgåelse og forringelse af ydeevne, er relevant, når en "fejl" ved nærmere efterprøvning viser sig ikke at være en fejltagelse, men en værdi, der bevidst blev præsenteret mere favorabelt end virkeligheden — det er en anden type situation end en stavefejl og bedømmes også anderledes. Artikel 39, om test-, måle- og beregningsmetoder, danner grundlaget for at bedømme, om en værdi, der ser "forkert" ud, faktisk er det, eller om den er resultatet af en korrekt anvendt metode.

Når en fejl først er fundet, kan den bedst lokaliseres — hvilken data, i hvilket pas, siden hvornår — og derefter skal rettelsen foretages af den part, som hoster passet, uden at ændre QR-koden eller produktkoblingen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt det er en fejl eller et metodespørgsmål, giver ESPRs officielle tekst via ovennævnte kilder det sidste ord.

Hvor dette er baseret på

Verordningen selv findes på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

En fejl i et offentliggjort pas er ikke en hændelse, som man lægger til side indtil næste planlagte opdatering. ESPR udgår fra tanken om, at passet på ethvert tidspunkt giver en korrekt gengivelse af det produkt, det er knyttet til, og denne forventning ændres ikke, fordi fejlen allerede var til stede på offentliggørelsesdatoen.

Dataene skal være korrekte på det tidspunkt, hvor de er tilgængelige

Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver det digitale produktpas som bærer af produktinformation, som er tilgængelig via datadrager for de parter, der har ret til det. Et pas, der er online med en ukorrekt værdi, et forkert delenummer eller en dato, der hører til den forkerte model, opfylder ikke på det pågældende tidspunkt, hvad der forventes af indholdet. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere betyder dette praktisk talt, at en fejlmeddelelse — fra en kunde, en importør, en handelspartner eller en intern kontrol — ikke havner i en kø, men er en direkte anledning til at se, hvad der er forkert, og om det skal korrigeres. Hvilke data, der præcis falder under denne forventning, afhænger af produktgruppen; hvilke oplysninger skal være i produktpasset for produkter giver et overblik over dette.

Den underliggende målemetode skal kunne begrundes

Artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) regulerer, at værdierne i passet kommer til ved hjælp af fastsatte test-, måle- og beregningsmetoder. En fejl i et offentliggjort pas er ikke altid en stavefejl — nogle gange ligger fejlen dybere i den måling eller beregning, som den offentliggjorte værdi er baseret på. For en virksomhed betyder det, at en rettelse nogle gange ikke stopper med at justere et enkelt tal i passet, men kræver et blik på dossieret, som værdien kom fra. Hvordan disse målinger skal foretages, er beskrevet på ifølge hvilken metode skal jeg måle værdierne til passet.

Ansvaret for nøjagtighed forbliver hos den, der har udarbejdet passet

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastlægger, hvem der har hvilken rolle ved udarbejdelse og stillingholdelse af passet. Den platform, der hoster passet, ændrer ikke oplysningerne af egen drift; den part, der har udarbejdet passet — typisk fabrikanten eller importøren — forbliver ansvarlig for indholdet, også efter offentliggørelse. For en virksomhed betyder dette, at en indrapporteret fejl internt skal nå frem til nogen, der er bemyndiget til at foretage en rettelse, og ikke skal blive hængende mellem kundeservice og teknik uden at nogen rent faktisk gennemfører tilpasningen.

Rettelser må ikke få produktets ydeevne til at fremstå bedre end den er

Artikel 40 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) handler om at forhindre omgåelse og kunstig forbedring af målte ydeevner. Denne artikel er primært skrevet mod manipulation under testen, men den underliggende tanke berører også korrektion af et pas: at rette en fejl er noget helt tredje end at justere en værdi i en retning, der får produktet til at virke mere gunstigt uden at den underliggende måling begrunder det. For en virksomhed betyder dette, at hver rettelse skal kunne føres tilbage til en påviselig grund — en ny måling, en konstateret udeladelse, en korrektion af en koblingsfejl — og ikke til ønskelighed.

Hvor det går galt i praksis

En hyppig situation er, at fejlen erkendes, men at ingen inden for virksomheden ved, hvem der er bemyndiget til at ændre passet. Oplysningen står på platformen, men beføjelsen til at ændre ligger hos en afdeling, der ikke var involveret i den oprindelige leverance.

En anden situation: fejlen rettes faktisk i det interne system, men føres ikke videre til det offentliggjorte pas, fordi antagelsen er, at en periodisk synkronisering automatisk løser dette. Hvor ofte en opdatering faktisk skal finde sted, og om det falder sammen med ens eget forventning, er forklaret på hvor ofte skal jeg opdatere oplysningerne i produktpasset.

En tredje situation opstår, når fejlen ligger i oplysninger om reparation eller dele — for eksempel et forkert artikelnummer for en reservedel. Denne type fejl opdages ofte sent, fordi ingen konsulterer passet, før en reparation faktisk er nødvendig. Hvad der præcist skal være i denne del af passet, er beskrevet på skal jeg skrive oplysninger om reparation og komponenter i produktpasset.

En fjerde situation: fejlen viser sig at ligge i en oversat version af passet, mens den oprindelige sprogversion var korrekt. Fordi oversættelser nogle gange forløber via en separat proces, bliver fejlen rettet i det ene sprog, men ikke i det andet. Mere om sprogforpligtelsen står på skal jeg tilbyde produktpasset på flere sprog.

En femte situation opstår, når en ekstern part — en handelspartner, en genvinder, en tilsynsmyndighed — påpeger fejlen, men virksomheden ikke ved, hvilken part der faktisk havde adgang til hvilket givet, og derfor ikke kan vurdere, hvor stort rækkvidden af fejlen var. Hvem der må se hvilke oplysninger, er forklaret på hvem må se hvilke oplysninger fra produktpasset.

Hvad du kan dokumentere

En intern instruks om, hvem der er bemyndiget til at ændre et offentliggjort pas, herunder en stedfortræder ved fravær.
En kort logfil pr. pas, der viser, hvilken ændring der blev foretaget, på hvilken dato, og på grundlag af hvilken anledning — en klage, en intern kontrol, en ny måling.
Det underliggende testrapport eller beregning, der danner grundlag for den rettede værdi, således at rettelsen kan føres tilbage til en påviselig kilde i stedet for en løs tilpasning.
En fast rute for fejlrapportering udefra virksomheden — kunde, importør, handelspartner — således at en rapport ikke bliver liggende mellem afdelinger.
En kontrol, der efter hver rettelse bekræfter, at tilpasningen faktisk er synlig i den offentliggjorte, af kunden sporbar version, og ikke kun i det interne kildesystem.
Ved tvivl om en fundet afvigelse overhovedet falder under pasportets obligatoriske indhold: en henvisning til gælder det digitale produktpas for mine produkter for at fastslå, om produktet og oplysningen faktisk falder under forordningen.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 05-09-2026. Er der noget, der ikke er korrekt? Giv os besked — rettelser har prioritet.